Gå til indhold
Forside > VISO > Til VISO-leverandører > Nyheder > Nyheder 2021 > Info til leverandører på voksenområdet: Opsigelse af rammekontrakter

Opsigelse af rammekontrakter om specialiserede ydelser på voksenområdet i VISO

Socialstyrelsen har netop igangsat udbud om levering af specialrådgivning og udredning på voksenområdet med virkning fra 1. maj 2022. Læs her, hvad det betyder for rammekontrakterne.

Jf. punkt 20.1 i rammekontrakt på voksenområdet løber denne kontrakttype til og med 30. april 2022, hvor den ophører uden yderligere opsigelse. I perioden frem til og med d. 30 april 2022 kan der fortsat indgås nye leveranceaftaler på grundlag af rammekontrakten. I det omfang VISO finder det hensigtsmæssigt, er leverandører på voksenområdet forpligtet til at færdiggøre leverancer, der er aftalt inden kontraktens ophør på uændrede vilkår jf. kontraktens pkt. 20.2. Der vil ikke blive fremsendt yderligere vedrørende ophør af nuværende rammekontrakt.

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte leverandørteamet i VISO ved at sende en mail til: leverandorteamviso@socialstyrelsen.dk

Sidst opdateret 09/09 2021