Gå til indhold
Forside > VISO > Til VISO-leverandører > Nyheder > Nyheder 2020 > Kvalitetssikring af leverandørernes praksis i VIAS

Kvalitetssikring af leverandørernes praksis i VIAS

I starten af november vil leverandørteamet i VISO foretage en kvalitetssikring af jeres praksis i VIAS.

Da vi nærmer os årsskiftet, vil vi have fokus på følgende:

  • hvorvidt I har foretaget løbende og rettidigt logning
  • om leveranceplaner er ajourført, når der sker ændringer i forløb
  • om aktiviteter er planlagt relevant ind i det nye år.

Det har både fagligt og økonomisk stor betydning, at leveranceplanerne er retvisende og logning sker løbende.

Vi vil derfor gerne opfordre til, at I gennemgår jeres sagsstamme og sikrer jer, at jeres forløb er opdateret med hensyn til logning, og at I sikrer jer, at leveranceplanerne er justeret og fremstår i overensstemmelse med det faktisk planlagte forløb. Herved sikres det også, at ubrugte midler ikke tynger jeres ramme i indeværende år og fx står i vejen for, at nye forløb kan visiteres til jer, eller at vi skal i gang med en større administrativ øvelse med fx kapacitetsudvidelse.

Såfremt vores gennemgang giver anledning til det, vil vi tage kontakt til jer for en nærmere drøftelse – I vil ikke som de tidligere år modtage en skriftlig tilbagemelding.

I er velkomne til at kontakte leverandørteamet, hvis I har spørgsmål i den sammenhæng. Skriv på leverandorteamviso@socialstyrelsen.dk

Sidst opdateret 08/10 2020