Rådgivning til borgere

VISO yder gratis vejledende rådgivning til dig som borger fra nogle af landets dygtigste specialister inden for det sociale område og specialundervisningsområdet

VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud. Rådgivningen til borgere kan omfatte specialiseret rådgivning om fx:

  • viden om muligheder og begrænsning ved din problemstilling
  • værktøjer/redskaber til at håndtere dagligdagen ud fra din aktuelle problemstilling.

I et rådgivningsforløb kan der også indgå udredning såfremt der ikke er et tilstrækkeligt grundlag at rådgive ud fra. Det er den kommunale forvaltning, der kan bede om udredning. Denne udredning vil altid blive efterfulgt af rådgivning. 

VISOs specialrådgivning er vejledende. Kommunen er derfor ikke forpligtet til at følge VISOs anbefalinger. VISO kan ikke yde hjælp til vurdering af kommunale beslutninger og fortolker ikke love og regler.

Hvis du vil klage over en afgørelse truffet af kommunen, skal du følge den klagevejledning, der følger med afgørelsen.

VISO yder rådgivning og udredning om:

Fold alle teksterne ud eller ind

Udsatte børn, unge og voksne

Eksempler på områder, hvor VISO kan hjælpe på udsatteområdet.

Voksne:

  • Sindslidelse og misbrug.
  • Dybe personlighedsforstyrrelser, herunder udadreagerende adfærd og misbrug.
  • Sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk.
  • Misbrugere udenfor behandlingsmæssig rækkevidde (både stof- og alkoholmisbrugere).
  • Voksne med senfølger af incest.
  • Familier med misbrugsproblemer, vold m.v.
  • Gravide stofmisbrugere.
  • Sindslidende med karakterafvigelser, personlighedsforstyrrelser og psykosociale problemstillinger.
  • Unge mennesker med debuterende skizofreni og borderline forstyrrelser
  • Demenstilstande med udadreagerende adfærd.
  • Personer med komplicerede ADHD tilstande.

Børn og unge:

  • Seksuelle overgreb, både krænker og krænkede.
  • Stærkt udadreagerende og svært indadreagerende.
  • Gråzone-problematikken, som f.eks. de sager, der grænser op til handicap- og psykiatriområdet.
  • Børn, unge og familier med anden etnisk baggrund, som f.eks. er sekundært traumatiserede.
  • Børn og unge med massive misbrugsproblemer.
  • Svært kriseramte familier.
  • Kriminelle børn og unge.

Børn, unge og voksne med handicap

Eksempler på områder, hvor VISO kan hjælpe børn, unge og voksne med handicap.

  • Personer med udviklingshæmning, der fx er kriminelle eller har en psykiatrisk lidelse.
  • Personer med omfattende kognitive, fysiske og/eller sociale følger af hjerneskade.
  • Personer med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrumforstyrrelser.
  • Personer med sjældne handicap, herunder Spiel Meyer-Vogt og Huntingtons Choerea.
  • Personer med multiple handicap, herunder kommunikationshandicap.
  • Personer med bevægelseshandicap, der tillige har andre handicap.
  • Syns-, høre- og døvblindeområderne.
  • Hjælpemiddel- og boligområderne.
Sidst opdateret 17/09 2018