Afsnit 3: Børn med autisme og bekymrende skolefravær

Hør tredje afsnit i VISOs podcastserie 'Viden fra VISO'. I dette afsnit kan du blive klogere på børn med autisme og bekymrende skolefravær.

Lyt på SoundCloud: Afsnit 3: Børn med autisme og bekymrende skolefravær

Læs en transskription af afsnittet her

Når et barn med autisme ikke kommer i skole, er udfordringerne ofte meget komplekse. En helhedsorienteret hjælp er derfor afgørende for barnets trivsels- og udviklingsmuligheder.

VISO har i flere projekter undersøgt, hvordan rådgivningen til denne målgruppe kan styrkes. Det har resulteret i en række beskyttende faktorer og en systematik i arbejdet, som er gode at tage udgangspunkt i, når man arbejder med autisme og skolevægring.

For at understøtte det gode samarbejde og en systematisk tilgang har VISO i samarbejde med Pihl Inklusive udviklet arbejdsredskabet ’Rådgivningsloggen’, som du kan høre om i episoden.

Hent rådgivningsloggen til arbejdet med børn med bekymrende skolefravær

Læs Socialstyrelsens rapport om børn med autisme og skolevægring

Medvirkende

  • Susanne Pihl, ejer af Pihl Inklusive og facilitator på udviklingsprojektet
  • Charlotte Just Bukh, neuropædagogisk konsulent hos Vejlefjord Børneneurocenter og VISO-specialist

Speak

Mads Christian Heede, journalist hos Kontekst & Lyd

Du lytter enten til podcasten ved hjælp af en podcast app eller afspiller den direkte på VISOs hjemmeside.

Har du en iPhone, en iPad eller en MacBook, kan du bruge appen ‘Podcasts’.

Hvis du bruger en PC eller har en android telefon, skal du hente en podcast app, f.eks. Spotify. På android-telefoner henter du en app via telefonens app store. 

Du kan vælge at streame eller downloade podcasten. Hvis du streamer, afspiller du podcasten direkte over internettet. Alternativt kan du downloade podcasten i app’en. Det betyder, at du kan høre den senere på tidspunkter, hvor din mobil ikke behøver at være på nettet.

Kontakt

Gitte Brogaard
Specialkonsulent