Viden fra VISO – en podcastserie

VISO udgiver en podcastserie, så det er muligt at blive klogere på, både hvordan VISO arbejder og få indblik i den viden, der ligger i VISO på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde.

I serien kan man høre om, hvad VISO er, og hvilke ydelser VISO har. Man kan også høre kommunale fagpersoner fortælle om betydningen af at have deltaget i VISO-forløb - både for dem i deres arbejde, men også for de borgere rådgivningen har handlet om. Derudover kan man høre om forskellige vidensprojekter fra VISO, fortalt af nogle af dem, der har deltaget i projekterne, bl.a. en forsker fra VIVE, en ekstern konsulent fra Pihl Inklusive samt VISO-specialister.

Nu kommer VISO med sin første podcastserie, som på en ny måde formidler noget af den viden VISO har om de mest specialiserede og komplicerede sager på det sociale område og specialundervisnings-området. Vi har været spændt på at lancere serien, og vi håber, at serien kan bidrage til, at denne viden kommer ud at leve.

            Anja Mangelsen, kontorchef.

De seks afsnit i serien ’Viden fra VISO’ er:

  1. Hvad er VISO?
  2. Svære anbringelsessager
  3. Børn med autisme og bekymrende skolefravær
  4. Udviklingshæmning og udadreagerende adfærd
  5. Selektiv mutisme for fagfolk
  6. Selektiv mutisme for forældre

Hvert afsnit varer ca. 20 minutter. ’Viden fra VISO’ udgives af VISO under Social- og Boligstyrelsen og er produceret af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

Kontakt VISO

Tlf.: 72 42 40 00

Åbningstider:
Mandag: Kl. 9 - 11.30
Tirsdag: Kl. 9 - 11.30
Torsdag: Kl. 9 - 11.30
Fredag: Kl. 9 - 11.30