Forside > VISO > Myndighedsydelsen

Myndighedsydelsen

VISO tilbyder rådgivning på myndighedsniveau i en eller flere sager. VISO kan med denne ydelse, rådgive om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen i sager med bl.a. højkonflikt, samarbejdsvanskeligheder, komplekse problemstillinger, langvarige forløb og andet.

Rådgivningen er målrettet en eller flere sagsbehandlere og ledere på myndighedsniveauet i kommunerne på børne- og voksenområdet.

Hvad rådgives der om i myndighedsydelsen?

Fagkonsulenten rådgiver om den socialfaglige del af sagsbehandlingen. Det sker med afsæt i en analyse af en eller flere sager, hvor der fokuseres på fire pejlemærker for god kvalitet:

  • Inddragelse af borgeren
  • Faglig udredning af borgeren
  • Valg af indsats til borgeren
  • Opfølgning herpå

Derefter overleverer fagkonsulenten anbefalinger til kommunen i relation til disse fire pejlemærker. Efterfølgende tilbydes der 1-3 rådgivningsgange. Rådgivningen vil tage udgangspunkt i en eller flere af anbefalingerne fra VISO og det som kommunen ønsker.  

Hvad er kriterierne for at få myndighedsydelsen?

  • Rådgivningen kan gives i forlængelse af eller samtidigt med et eller flere af VISO-rådgivningsforløb (det må gerne være gamle forløb)
  • Den lokale ledelse skal være direkte involveret i forløbet

Ønsker I et myndighedsydelsesforløb, så klik her for henvendelsesskema til VISO 

Det er også muligt at ring til VISO på telefon 72 42 40 00 og snakke med en fagkonsulent eller sende en mail til viso@socialstyrelsen.dk så vender vi hurtigt tilbage.

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvad er forskellen på myndighedsydelsen og et almindeligt VISO-forløb?

Rådgivningen i VISOs almindelige rådgivningsforløb er målgruppespecifikt i forhold til metoder og indsatser på konkret borgerniveau. Rådgivningen leveres af VISOs specialister. Rådgivningen i myndighedsydelsen er rettet mod kvaliteten i myndighedssagsbehandlingen. Rådgivningen leveres af VISOs konsulenter.

Hvilke sager er relevante for myndighedsydelsen?

Myndighedsydelsen kan tilbydes i stort set alle sager, hvor der har været et VISO-forløb tidligere eller i et igangværende VISO-forløb. Det væsentlige er at den ønskede rådgivning er møntet på myndighedssagsbehandlere og at problemstillingen omhandler sagsbehandlingen.

Det der oftest kendetegner forløb i myndighedsydelsen er:

  • Flerårige sagsforløb
  • Mange ting har været afprøvet
  • Højt konfliktniveau
  • Samarbejdsvanskeligheder
  • Behov for procesmæssig støtte i forhold til kvalitetskriterierne (inddragelse, faglig udredning, valg af indsats og opfølgning)
  • Forskellige problemforståelser – blandt professionelle internt og blandt professionelle og borgerne
  • Borgerens/barnets manglende motivation for hjælp
  • Manglende styring i sagerne
  • Mistet overblik
  • Og meget andet.

 

Hvordan kan et forløb på børneområdet se ud i myndighedsydelsen?

Når rådgivningen gives i en enkeltsag

Sagen omhandler en problemstilling, hvor der tale om et barn, der igennem det meste af sin opvækst har været netværksplejeanbragt. Igennem en årrække, er der i barnets netværk opstået konflikter i form af forskellige forståelser af barnets vanskeligheder og behov, hvilket har bevirket at samarbejdet omkring barnet er brudt sammen. Ud fra konfliktniveauet i sagen oplever kommunen det vanskeligt, at vurderer barnets behov fremadrettet.

Der rådgives om, hvorledes barnets perspektiv mere aktivt inddrages i sagsbehandlingen. Ligeledes rådgives der om, hvorledes parterne kan bringes sammen gennem afholdelse af netværksmøder. Afslutningsvis rådgives der om faglige redskaber til, at foretage en fremadrettet faglig vurdering af barnets fremadrettede behov for støtte.

Kommunen oplever, at have fået nye redskaber til, at arbejde anderledes med den viden som netværket bidrager med i sagen. Endvidere en socialfaglig hjælp til, at kunne foretage en vurdering af barnets fremadrettede behov for støtte. 

Når rådgivningen gives i en flerhed af sager

Sagen omhandler en problemstilling som gør sig gældende i flere sager, hvor der er opstået vanskeligheder i samarbejdet med familierne i forhold til deres børn med handicap og deres behov for indsats. Ingen af børnene går i skole, og forældrene har frabedt sig, at den kommunale socialrådgiver ser børnene. Forældrene ønsker kun skriftlig kontakt med kommunen (og primært gennem en partsrepræsentant).

Der rådgives om, hvorledes kommunen ud fra deres tilsynsforpligtelse med børnene kan stille krav om, at se dem – herunder hvorledes de løbende kan anmode om beskrivelser af børnenes funktion- og trivselsniveau. Endvidere rådgives der om, hvorledes der kan arbejdes med tydelig ansvarsdeling gennem en handleplan, herunder at arbejde med tydelige mål i forhold til etablering af en indsats og med at kunne måle progression hos barnet.

Kommunen oplever, at have fået nye redskaber til, at fremføre tydelige budskaber overfor familierne, i forhold til ”myndighedskravet” om dokumentation og inddragelse.

Hvordan kan et forløb på voksenområdet se ud i myndighedsydelsen?

Når rådgivningen gives i en enkeltsag

Sagen omhandler en ung mand med erhvervet hjerneskade. Manden oplever ikke selv at have behov for støtte og afviser derfor myndigheds tilbud om støtte. Der indgives sideløbende en række klager fra de pårørende som er frustreret over den manglende støtte til manden.

Der rådgives om temaer som fx hvor myndighedens forpligtigelser går til, herunder hvordan der kan arbejdes med borgerinddragelse af en borger, som ikke ønsker at blive inddraget. Ligeledes rådgives ind i, hvordan et bedre samarbejde med de pårørende kan etableres.

Kommunen oplever at have opnået en faglig sikkerhed i forhold til egne muligheder og begrænsninger omkring omsorgspligt samt nye perspektiver på hvordan arbejdet med borgerinddragelse kan tilgås

Når rådgivningen gives i en flerhed af sager

Sagen omhandler to borgere med fysisk funktionsnedsættelse, hvor der i begge sager er uenighed mellem borgerne og myndighed omkring kompensations – og støttebehovet i hjemmet. Begge sager har igennem flere år været aktive med en række klagesager hos Ankestyrelsen og konfliktniveauet er så højt at der kun kan foregå kommunikation mellem myndighed og borger via partsrepræsentanter.

Der rådgives omkring arbejdet med den socialfaglige udredning og faglige vurdering, herunder at arbejde med analyse af modstridende oplysninger. Ydermere rådgives omkring tiltag der kan understøtte at den direkte dialog med borgerne genetableres.

Kommunen oplever at have fået redskaber til at kunne foretage en helhedsorienteret analyse af modstridende oplysninger, samt perspektiver på andre måder at tilgå samarbejdet med de pårørende på.

Hvad er forskellen på et forløb i myndighedsydelsen og Socialstyrelsens taskforces?

Socialstyrelsen tilbyder i samarbejde med Ankestyrelsen, et Task Force forløb der kan styrke kvaliteten i kommunerens sagsbehandling. Task Force forløb strækker sig over en lang periode og involvere både ledere og de politiske udvalg i kommunen. I myndighedsydelsen rådgives der med udgangspunkt i en enkeltsag eller op til fem sager. Rådgivningen er derfor på enkeltsagsniveau og ikke på et organisatorisk niveau. Ligeledes gives myndighedsydelsen kun i forlængelse af eller samtidigt med et VISO-forløb, hvilket betyder at det oftest er meget komplekse problemstillinger VISO rådgiver i. Myndighedsydelses forløb er relativt korte forløb på omkring 3-4 måneder.

Sidst opdateret 09/10 2019