Gå til indhold

U-turn

U-turn er et helhedsorienteret tilbud, der er udviklet i Københavns Kommune til unge under 25 år, som har et problematisk forbrug af rusmidler.

U-turn er et helhedsorienteret rådgivnings- og behandlingstilbud, der bl.a. har fokus på den unges trivsel, forsørgelse, netværk, helbred, bolig, familieforhold, skoleforhold, beskæftigelse og kriminalitet. Tilbuddet indebærer en åben anonym rådgivning, længerevarende behandlingsforløb og udgående indsatser, hvor unge kan få hjælp til at løse deres udfordringer.

U-turns målgruppe er unge i alderen 13-25 år, der har et problemgivende forbrug af rusmidler.

U-turn-modellens overordnede formål er, at:

  • de unge hjælpes til at stoppe eller reducere forbruget af rusmidler.
  • de unge skal have muligheder for at have et almindeligt liv med regelmæssig skolegang eller arbejde, et socialt netværk og fritidsaktiviteter.
  • behandlingen fører til en generel normalisering af den unges liv, baseret på livsmuligheder, selvforsørgelse samt et minimum af sociale problemer.

Desuden har U-turn tilbud til forældre, andre pårørende og fagfolk.

Fold alle teksterne ud eller ind

Effekten af U-turn

Center for Rusmiddelforskning evaluerede i 2020 implementeringen af Model U-turn i fem danske kommuner. Evalueringen viser, at der ved udskrivning er en høj andel (54,2 %) af de unge, der gennemfører behandlingen, der er stoffri. Målt på længere sigt – 9 måneders opfølgning – sker der dog et større tilbagefald blandt de unge (22,8 % er stoffri ved ni måneders opfølgning). Denne evaluering peger på, at kommunernes organisering og de unges belastningsgrad har betydning for, hvordan behandlingsmodellen kan implementeres.

Kommunerne opnår en virkning på andre parametre end stoffrihed. Ved opfølgning efter ni måneder er der sket et fald i antallet af unge, der udfører illegale aktiviteter, og en stigning i antallet af unge, der er under uddannelse.

Implementering af U-turn

Implementeringen i de fem kommuner skete i tæt samarbejde og med supervision fra Københavns Kommune, som har udviklet modellen for at sikre, at kommunerne fulgte modellen, samtidig med at de tilpassede den lokalt. I implementeringen af U-turn-modellen har kommunerne haft stort fokus på implementeringen af modellens ungesyn.

Ungesynet, som det kommer til udtryk i kommunerne, har især fokus på, hvordan den unge bliver mødt, og på at etablere et tilbud, der også appellerer til unge, der ikke selv søger behandling, og som evt. ikke trives i et samtalerum. Kommunerne peger på, at arbejdet med ungesynet har givet dem en fælles referenceramme, hvilket betyder, at de har fået et fælles udgangspunkt for behandlingsarbejdet.

De fem kommuner har valgt at implementere U-turn-modellen forskelligt. Nogle har valgt at implementere modellen i et eksisterende behandlingstilbud, andre har valgt et socialpædagogisk tilbud som ramme. Evalueringen vurderer, at det er de kommuner, der har etableret U-turn-modellen i et eksisterende behandlingstilbud, der har opnået den største grad af implementering i målingsperioden.

Samme evaluering peger på, at en implementeringsperiode på to år er for kort, samt at flere kommuner har oplevet organisatoriske udfordringer i projektperioden, der har vanskeliggjort implementeringen af rådgivnings- og behandlingsmodellen.

Udbredelse af U-turn

U-turn-modellen er blevet implementeret i to kommuner i perioden 2011-2014 og i fem mindre kommuner i perioden 2016-2019. Der er ikke planer om at udbrede U-turn yderligere i regi af Socialstyrelsen.

Læs evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner

Sidst opdateret 21/01 2021