Evaluering af indsatserne

Evalueringen af efterværnsindsatserne viser gode resultater i forhold til at forbedre anbragte eller tidligere anbragte unges overgang til et selvstændigt voksenliv.

SFI har i 2016 udarbejdet en evaluering af de initiativer, som blev sat i værk som en del af satspuljeaftalen 2011-2014 - også kaldet "Efterværnspakken". 

Det drejer sig om initiativerne: 

  • Samarbejdsmodellen "Vejen til uddannelse og beskæftigelse" første udviklingsfase
  • Førsøg med værts- og kontaktfamilier 
  • Forsøg med støtte fra frivillige organisationer 
  • Forsøg med samarbejde med erhvervslivet ("socialt iværksætteri")

Fælles for initiativerne er, at de er gået nye veje i bestræbelserne på at støtte sårbare unge, der tidligere har været anbragt, og nu er på vej ind i voksenlivet.

Overordnet viser evalueringen, at de nye former for efterværnstilbud er med til understøtte en blidere overvang til en selvstændig tilværelse for de anbragte eller tidligere anbragte unge. Tilbuddene bidrager blandt andet til, at de unge får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Her på siderne kan du læse mere om resultaterne af de enkelte initiativerne. Eller du kan læse evalueringen, som findes i to dele: "Anbragte unges overgang til voksenlivet" I og II. 

Fold alle teksterne ud eller ind

Evaluering ”Socialt iværksætteri”

Evalueringen af ”Socialt iværksætteri” undersøger projekternes strategier og erfaringer med at skabe samarbejdsaftaler med lokale virksomheder.

Resultater

Erfaringerne viser, at en relationskoordinator eller seniormentorer understøtter arbejdet med at skabe kontakt til virksomheder. Det medfører, at både virksomheder og de unge er bedre forberedte på praktikforløbet. Samtidig udgør koordinatoren eller mentoren også en fast støtte for de unge gennem forløbet.

Særligt brugen af en relationskoordinator er en effektiv vej til at skabe gode praktikforløb. Denne model medvirker til et mere simpelt forløb, hvor det er lettere at have et samlet overblik og skabe et godt match mellem unge og virksomheder. 

Projektet bidrager til en mere målrettet og effektiv indsats, som betyder, at de unge kan afvikle flere praktikforløb og i højere grad udvikle deres sociale kompetencer. Endeligt viser evalueringen, at de unges motivation er højere, hvis praktikforløbet er en del af deres øvrige skolegang.

Udfordringer

Evalueringen peger på en udfordring i forhold til at fastholde de unges motivation. En mentor eller koordinator viser sig ikke altid at være tilstrækkeligt til at få de unge til at gennemføre deres arbejds- eller praktikforløb. Det virker desuden demotiverende for de unge, at de ikke bliver lønnet i deres praktik.

Derudover er der også udfordringer forbundet med samarbejdet med eksterne aktører. Det gælder særligt rolle- og ansvarsfordelingen mellem medarbejdere i kommunen og projekterne.  

Evaluering ”Støtte fra frivillige organisationer”

Evalueringen af ”Støtte fra frivillige organisationer” fokuserer på, hvordan frivillige organisationer i praksis favner arbejdet med tidligere anbragte unge, samt implementeringen af samarbejdet mellem kommunerne og organisationerne, og hvordan dette har udmøntet sig.

Resultater

Evalueringen viser, at de deltagende unge får en vigtig støtte gennem de frivillige projekter, som bidrager positivt til deres liv og udvikling. De frivillige projekter tilbyder de unge stabilitet og vedholdenhed, som gør dem trygge. Trygheden er desuden med til at skabe lydhørhed og velvilje hos de unge.

Desuden oplever de unge de mindre stramme krav om dokumentation samt medarbejdernes engagement som fordele ved de frivillige projekter. Projektmedarbejderne oplever ligeledes, at de evner at imødekomme den brede målgruppe af unge og tage hånd om de unge, som ikke får et kommunalt efterværn.

Udfordringer

Der knytter sig en udfordring til dokumentationskravet om indsatsens virkning. De unge oplever kravet om mindre dokumentation som en fordel ved de frivillige projekter, men når de frivillige organisationer skal søge finansiering, bliver de ofte mødt af et krav om dokumentation.

Ifølge evalueringen kan forankringen af et systematisk samarbejde mellem kommunerne og de frivillige organisationer også være en udfordring. I afprøvningsperioden blev en stor del af samarbejdet etableret ad hoc, mens kun få projekter blev udmøntet i et reelt systematisk samarbejde. 

Evaluering ”Værts- og kontaktfamilier”

Evalueringen af ”Værts- og kontaktfamilier” redegør for erfaringerne og de potentialer og udfordringer, som knytter sig til indsatsen.

Resultater

Kommunerne fremhæver, at tilbuddet understøtter en mere gradvis overgang til en selvstændig voksentilværelse for de tidligere anbragte unge. Værts- og kontaktfamilierne hjælper de unge med de udfordringer og praktiske opgaver, som de støder på. Desuden skaber værts- og kontaktfamilierne tryghed for de unge.

Erfaringerne viser også, at især tilbuddet om en kontaktfamilie tiltaler de unge. Med denne ordning får de unge både den nødvendige støtte, men også mulighed for selvstændighed.

Endeligt peger evalueringen på, at det er en fordel at finde værts- eller kontaktfamilier inden for de unges eksisterende netværk, da de hurtigere får skabt en tillidsfuld relation og denne kan have et længerevarende perspektiv.

Udfordringer

Evalueringen peger på, at der opstår en udfordring i forhold til, at tilbuddet om værtsfamilie er underlagt de juridiske regler for anbringelse. Det betyder, at de unde ikke kan få SU, og dermed ikke kan etablere et ungeliv på lige fod med deres jævnaldrende. Samtidig fastlåses de i en identitet som anbragt.

Reglerne for godkendelse af værtsfamilier udgør også en udfordring, fordi familierne skal igennem de samme godkendelseskrav som plejefamilier. Det kan få nogle familier til at springe fra.

Derudover kan forholdet mellem den unge og værts- eller kontaktfamilien være en udfordring, hvis værts- eller kontaktfamilien er forældrene til en af de unges venner. Det kan gøre relationen særlig sårbar for konflikter, fordi den unge både risikerer at miste værts- eller kontaktfamilien og et venskab.

Endeligt viser evalueringen at, det kan være en udfordring at få udbredt kendskabet til tilbuddet i kommunerne. Det gælder særligt i de større kommune

Sidst opdateret 22/03 2017