Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Vidensopsamling om børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

Vidensopsamling om børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

Socialstyrelsen har lavet en vidensopsamling om den landsdækkende indsats for børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd. Vidensopsamlingen indeholder opdateret viden om målgruppen og dens udfordringer og beskriver erfaringerne med den specialiserede indsats på området.
Vidensopsamling om børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

Børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd er en forskelligartet og ofte kompleks målgruppe. Flere af de børn og unge, som er blevet udredt og behandlet i indsatsens første år, har eksempelvis diagnoser, et lavt intellektuelt funktionsniveau eller har oplevet omsorgssvigt.

Vidensopsamlingen følger op på erfaringerne med den specialiserede udrednings- og behandlingsindsats i Danmark. De landsdækkende behandlingssteder er SEBA i Aalborg Kommune, Rådgivningscentret i Aarhus Kommune samt den selvejende institution JanusCentret, som har afdelinger i både København og Odense.

Resultaterne af vidensopsamlingen

Vidensopsamlingen viser blandt andet, at alle behandlingsstederne tilbyder individuel behandling, netværksforløb samt mediation. Eftersom det ikke var alle tre behandlingssteder, der havde gennemført individuel behandling eller mediationer i indsatsens første år, er der derfor sket en udvikling på dette område.

Interviews med udvalgte kommuner viser desuden, at samtlige interviewede myndighedsafdelinger har kendskab til mindst ét af behandlingsstederne. Interviewene viser også, at der er en række faktorer, såsom sagens alvorsgrad og afstand til nærmeste behandlingssted, der har betydning for, om kommunerne vælger at visitere til et af behandlingsstederne.

En kvantitativ analyse viser blandt andet, at børn og unge, der har været i forløb ved et af de tre behandlingssteder, i højere grad henvises til psykiatrien efter et forløb, også når man sammenligner med en kontrolgruppe. Øget kontakt til det psykiatriske sundhedsvæsen betyder ikke nødvendigvis, at børnene og de unge har mere udbredte psykiske problemer end kontrolgruppen. Den øgede kontakt kan fx også indikere, at behovet for psykiatrisk hjælp i højere grad opdages og imødekommes.

Vidensopsamlingen viser også, at der kan være negative økonomiske konsekvenser ved indsatsen som følge af et større forbrug af offentlige ydelser, især til kommunale, sociale foranstaltninger. Analyserne viser imidlertid også, at kommunerne modtager færre underretninger om børnene og de unge sammenholdt med kontrolgruppen, og at børnene og de unge ikke lige så ofte sigtes eller dømmes for kriminalitet. Indsatsen kan altså på kort sigt være en udgift for den offentlige sektor, men på længere sigt kan den muligvis få en positiv betydning for børnene og de unges forbrug af offentlige ydelser. Det kan fx være tilfældet, hvis flere børn og unge kommer i beskæftigelse som voksne. For at få mere viden om dette vil det kræve en fremtidig budgetøkonomisk analyse, hvor børnene og de unge følges over længere tid.

Det skal bemærkes, at det varierer, hvor sikkert datagrundlaget er i de forskellige analyser i vidensopsamlingen. Eksempelvis kan udviklingen for børnene og de unge ikke nødvendigvis siges at være en effekt af deres forløb på behandlingsstederne.


Hent publikationen