Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Viden om traumebevidste tilgange i indsatser til socialt udsatte voksne

Viden om traumebevidste tilgange i indsatser til socialt udsatte voksne - En vidensafdækning og skitsering af en prototype

Det kan være afgørende for udsatte voksnes udbytte af sociale indsatser, at sociale tilbud forholder sig til sammenhængen mellem borgernes traumer og deres adfærd. Rapporten præsenterer viden om, hvordan sociale tilbud kan arbejde traumebevidst ved bl.a. at understøtte tillid, tryghed og empowerment i mødet med borgeren.
Viden om traumebevidste tilgange i indsatser til socialt udsatte voksne

Traumer er oplevelser, der skaber følelser af frygt, hjælpeløshed eller rædsel, og som fortsætter med at påvirke en persons funktionsevne negativt.

VIVEs undersøgelse viser, at traumer er særligt udbredte blandt socialt udsatte voksne. Det kan have positiv betydning, når omgivelserne er bevidste om, at tilsyneladende uhensigtsmæssig adfærd kan være en reaktion på tidligere oplevelser. Fx kan et stofmisbrug være en måde at kunne leve med vanskelige følelser, som skyldes et traumatisk omsorgssvigt i barndommen.

Selvom mange fagpersoner allerede i dag har viden om traumer og traumereaktioner, viser erfaringer også, at det er udfordrende at arbejde med tilgangen i praksis. Undersøgelsen har derfor også fokus på, hvordan en traumebevidst tilgang (på engelsk Trauma Informed Care) kan anvendes på socialområdet i Danmark.

Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie og på kvalitative interviews med borgere, fagpersoner og eksperter på området.

En traumebevidst tilgang

En forudsætning for at kunne hjælpe socialt udsatte mennesker med traumer ud af udsatheden og tættere på recovery er at adressere, anerkende og tage højde for deres bagvedliggende traumer. En traumebevidst tilgang er således ikke en behandlingsmetode, men udtryk for en bestemt forståelse, der bidrager til, at borgerens støttebehov matches, og at retraumatisering undgås.

En traumebevidst tilgang indebærer, at alle mennesker i en organisation – dvs. ikke kun fx frontmedarbejderne i et socialt tilbud, men også fx receptionister, køkkenpersonale og myndighedssagsbehandlere - skal kunne genkende og respondere hensigtsmæssigt på borgeres traumereaktioner.

Undersøgelsen viser, at en traumebevidst tilgang kan have positive virkninger for målgruppen, fx i form af styrket mestringsevne, mindre misbrug, depression og regelovertrædende adfærd samt færre akutindlæggelser og farlige episoder. En traumebevidst tilgang kan også styrke samarbejde mellem borgere og personale, give medarbejdere større arbejdsglæde og reducere tvang.

Seks centrale elementer i en traumebevidst tilgang

Rapporten redegør for, hvad der er centralt for en traumebevidst tilgang på socialområdet. Der oplistes seks såkaldte kerneelementer med særlig betydning, og det beskrives også, hvordan man kan arbejde med dem.

Kerneelementerne er:

  1. Opkvalificering af personalets og ledelsens viden om traumer
  2. Prioritering af tillid, tryghed og transparens i beslutningsprocesser og relationsarbejde
  3. Rummelige, åbne og tryghedsskabende fysiske rammer
  4. Understøttelse af borgernes ejerskab (empowerment)
  5. Samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer
  6. Implementering af traumebevidst tilgang gennem en længerevarende forandringsproces.

Hent publikationen