Forside > Udgivelser > SocialAnalyse: Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling

SocialAnalyse: Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling

Analysen viser, hvor mange gravide kvinder i alderen 18-24 år der var i misbrugsbehandling i 2008-14 og hvilke karakteristika, de har i forhold til alder, uddannelse og forsørgelsesgrundlag.

Socialstyrelsen har gennemført en analyse af omfanget af gravide kvinder i stofmisbrugs- og alkoholbehandling i alderen 18-55 år i perioden 2008-14. Analysen undersøger, hvilke karakteristika gravide kvinder i misbrugsbehandling har i forhold til alder, uddannelse og forsørgelsesgrundlag.

Analysen undersøger ligeledes, i hvilket omfang børn der fødes af kvinder med stofmisbrug eller alkoholafhængighed, modtager en forebyggende foranstaltning efter Serviceloven eller anbringelse i løbet af de første to leveår.

Resultatet viser, at i perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller alkoholbehandling, hvoraf 506 var gravide ved behandlingens start. Det svarer til 3,5 pct.

Antallet af børn født af kvinder med stofmisbrug eller alkoholafhængighed er 317 i samme periode. Blandt de børn, der fødes af kvinder, der under graviditeten er i behandling for stofmisbrug eller alkoholafhængighed, modtager 28 pct. forebyggende foranstaltninger eller anbringelser i løbet af deres første to leveår.


Hent publikationen