Forside > Udgivelser > SMART Recovery selvhjælpsgrupper til borgere med stofmisbrug

SMART Recovery selvhjælpsgrupper til borgere med stofmisbrug

Publikationen beskriver erfaringerne med metodeafprøvningen af SMART Recovery selvhjælpsgrupper som et efterbehandlingstilbud til borgere, der har været i behandling for stofmisbrug. Udgivelsen præsenterer metodeafprøvningens lovende resultater.
SMART Recovery selvhjælpsgrupper til borgere med stofmisbrug

Metodeafprøvningen af SMART Recovery selvhjælpsgrupper til borgere med stofmisbrug er gennemført for at undersøge, om frivillige organisationer eller private aktører kan bidrage til at opretholde og forlænge resultaterne af den stofmisbrugsbehandling, som borgerne har gennemført.


SMART Recovery er et helhedsorienteret, manualbaseret koncept, der er udviklet i USA og drevet af frivillige.

Udgivelsen beskriver konceptet SMART Recovery og de organisationer, der har etableret selvhjælpsgrupper. Der redegøres for resultaterne af metodeafprøvningen, målgruppen og deltagerne, metodens betydning, implementeringserfaringer og projektets resultater. Resultaterne er lovende.


Evalueringen er baseret på kvantitative spørgeskemaer og kvalitative fokusgruppeinterviews. Begge former for data er indhentet fra deltagende borgere og facilitatorer af SMART-møder.


Hent publikationen