Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Samarbejdet omkring børn og unge med funktionsnedsættelser (rapport)

Samarbejdet omkring børn og unge med funktionsnedsættelser (rapport)

Når forskellige fagprofessionelle skal støtte børn og unge med funktionsnedsættelser kan samarbejdet gå i hårdknude, fordi parterne arbejder ud fra hver sit faglige perspektiv. VIVE har for Socialstyrelsen undersøgt, hvordan samarbejdsudfordringer på børnehandicapområdet kan håndteres og forebygges. Løbende dialog og sparring, tværfaglig vidensdeling og forventningsafstemning kan være vigtige afsæt for gensidig forståelse, der gør det muligt at støtte barnet bedre.

Rapporten beskriver, hvordan og hvorfor samarbejdsudfordringer opstår, set fra sagsbehandleres perspektiver, og opsamler sagsbehandlernes erfaringer med, hvordan samarbejdsudfordringer kan håndteres og forebygges. Målet er at understøtte det fremadrettede arbejde med at styrke samarbejdet på børnehandicapområdet.

Udfordringer i komplekse sager

Samarbejdsudfordringerne kan opstå i sager, der er særligt komplekse i forhold til vurdering af barnets problemer, funktionsniveau og behov for indsatser fx hos børn og unge med autisme eller ADHD. Der er ofte tale om sager, hvor børnene over tid har fået dårligere trivsel eller udviklet psykiske vanskeligheder, som angst og depression. Det er udfordringer, der kræver flere samtidige behandlingsmæssige og sociale indsatser. Samtidig kan udfordringerne være svære at håndtere og være kilde til sorg og frustration i familierne

Når der opstår samarbejdsvanskeligheder, kan det handle om, at parterne mangler viden om hinandens fagområder og inddrager hinanden for sent i beslutninger omkring barnet. Sagsbehandlerne oplever, at særligt på skoleområdet kan udfordringer fylde en del. Her er der, ud fra sagsbehandlernes vurdering, potentiale for at forbedre samarbejdsrelationerne.

Åbenhed, dialog og inddragelse

Når sagsbehandlerne fortæller om, hvordan samarbejdsudfordringer kan håndteres og forebygges er åbenhed, dialog og inddragelse nøgleord. En løbende dialog mellem centrale samarbejdsparter og familien omkring barnet kan skabe grobund for gode relationer. Det gode samarbejde med familien bliver skabt, når samarbejdsparterne lytter og støtter familien bedst muligt. Det handler blandt andet om at kunne rumme familiernes sorg og frustrationer.

Samarbejdsudfordringer omkring børn og unge med funktionsnedsættelser kan ofte forebygges gennem gensidig forventningsafstemning, og ved at parterne er nysgerrige og åbne over for hinandens perspektiver og fagligheder. Viden om hinandens fagligheder, gør det lettere at byde relevant ind i hinandens arbejde.

At oparbejde viden om de særlige problemstillinger, børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser har, ved fx at søge psykoedukation gennem psykiatrien kan styrke forståelsen for familiernes behov.

Hvis samarbejdet er gået i hårdknude, kan et VISO-rådgivningsforløb være et element i forsøget på at skabe fælles forståelse omkring et barns udfordringer, og dermed et fælles og bedre afsæt at arbejde videre ud fra.

Metode

Undersøgelsen tager udgangspunkt i individuelle interview og gruppeinterview med 21 sagsbehandlere fra fem forskellige kommuner, geografisk fordelt rundt i landet. Sagsbehandlerne har ved interviewene fortalt om deres erfaringer og vurderinger af eget arbejde omkring børn og unges sagsforløb, hvor barnet eller den unge har en funktionsnedsættelse. De har haft særligt fokus på udfordringer og mulige løsninger i det tværgående og tværsektorielle samarbejde, der er helt afgørende for at skabe grundlag for gode forløb for børn og familier gennem rådgivning og støtte. Som et led i sagsbehandlernes fortællinger har de også fortalt om deres erfaringer med sager, hvor der har været et VISO-rådgivningsforløb ind over, grundet sagens kompleksitet.

Undersøgelsen bygger videre på en foregående analyse, som VIVE gennemførte på vegne af Socialstyrelsen, VISO i 2019 (Rasmussen, Heinemeier og Olsen, 2019).

Rapporten er målrettet kommunale sagsbehandlere og ledere på området børn og unge med funktionsnedsættelser. Resultaterne kan også være relevante for andre involverede parter omkring børn og unge med funktionsnedsættelser – så som fagpersoner fra skole, PPR, dagtilbud, psykiatri mv.

Læs mere


Hent publikationen