Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere - Erfaringsopsamling

Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere - Erfaringsopsamling

Rapporten beskriver fire kommuners erfaringer med personlige borgerstyrede budgetter, hvor socialt udsatte borgere får en støtteperson og rådighed over op til 50.000 kr. til at forfølge egne mål og drømme.
Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere - Erfaringsopsamling

Personlige borgerstyrede budgetter var en forsøgsordning, der blev iværksat med satspuljeaftalen for 2017-2020 og gennemført i Aarhus, Halsnæs, Kolding og Lejre kommuner. Formålet var at understøtte socialt udsatte borgeres selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet gennem borgerstyrede budgetter kombineret med social støtte i en periode på 12 måneder.

Målgruppen var borgere med særlige sociale problemer, fx. hjemløshed, stofmisbrug og/eller en psykisk lidelse. Tilgangen er recovery-orienteret, idet borgeren får rådighed over op til 50.000 kr., som vedkommende bestemmer anvendelsen af ud fra egne målsætninger for sin tilværelse.

Rapporten beskriver bl.a. elementerne i forsøgsordningen og karakteristika ved de 101 deltagende borgere. Derudover præsenterer rapporten erfaringer fra projektet:

Rapporten beskriver bl.a:

  • At borgerne kommer tættere på deres drømme og mål, idet 70 pct. af borgerne vurderer at have opnået eller være tæt på at have opnået deres langsigtede mål, og 52 pct. af støttepersonerne vurderer, at borgerne i meget høj eller høj grad har nået deres langsigtede mål
  • At borgerne får en øget oplevelse af selvbestemmelse og livskvalitet
  • At borgernes langsigtede mål er individuelle og falder inden for otte kategorier, hvoraf hovedparten drejer sig om uddannelse og beskæftigelse og bedre boligforhold
  • At det ikke alene er det personlige borgerstyrede budget, men i særdeleshed samarbejdet mellem borger og støtteperson, der har væsentlig betydning for indsatsens succes.

Erfaringsopsamlingen er lavet af Socialstyrelsen og bygger bl.a. på registerdata, spørgeskemaer besvaret af borgere og støttepersoner og interviews med borgere.


Hent publikationen