Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Omkostningsvurdering af Siblings (SIBS)

Omkostningsvurdering af Siblings (SIBS)

Omkostningsvurderingen viser de forventede omkostninger ved opstart og drift af to variationer af indsatsen SIBS. Beregningen er foretaget i Socialstyrelsens Omkostningsmodel og kan bruges som input til en budgetøkonomisk analyse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).
Omkostningsvurdering af Siblings (SIBS)

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen SIBS ved brug af Socialstyrelsens omkostningsmodel. Omkostningsvurderingen bidrager med viden om, hvor meget en kommune kan forvente, at SIBS vil komme til at koste at opstarte og drifte. Omkostningsvurderingen kan desuden bruges som input til en budgetøkonomisk analyse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Om SIBS

Søskendeinterventionen SIBS, en forkortelse for Siblings, er en manualbaseret søskendeintervention, som er målrettet søskende til børn og unge med funktionsnedsættelser i alderen 8-16 år og deres forældre. SIBS giver søskende til børn og unge med funktionsnedsættelser evnen til og muligheden for at kommunikere deres spørgsmål og følelser omkring søster/bror og deres funktionsnedsættelse, ligesom forældrene vejledes i en anderkendende kommunikationsform (lytte, udforske og bekræfte) i modsætning til en problemløsende tilgang.

Om omkostningsvurderingen

Omkostningsvurderingen bygger på oplysninger fra SIBS manualen udarbejdet af et norsk forskerteam samt videnskabelige artikler om SIBS interventionen i Norge. Derudover har forskerteamet i Norge, som arbejder med SIBS, bidraget med inputs til og kvalificering af omkostningsvurderingen. Interne fagpersoner i Socialstyrelsen har bidraget med yderligere oplysninger samt endeligt kvalificeret omkostningsvurderingen.

Omkostningsvurderingen er beregnet ud fra et scenarie, hvor der er to SIBS-forløb hvert år med seks familier pr. forløb. En familie består af ét barn-forælder par.

Omkostningsvurderingen af SIBS viser, at omkostningerne per gennemførte familie er ca. kr. 5.500 kr. Følsomhedsanalyser viser at omkostningerne kan variere med et spænd fra ca. 4.000 kr. til ca. 10.900 kr. per familie afhængigt af, hvilke medarbejdere der varetager forløbet, antallet af familier per forløb og antallet af forløb per år.


Hent publikationen