Forside > Udgivelser > Omkostningsvurdering af NFPP

Omkostningsvurdering af New Forest Parenting Program

Omkostningsvurderingen viser de forventede omkostninger ved opstart og drift af New Forest Parenting Program. Beregningen er foretaget i Socialstyrelsens Omkostningsmodel og kan bruges som input til en budgetøkonomisk analyse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen New Forest Parenting Program (NFPP) ved brug af Socialstyrelsens Omkostningsmodel.

Omkostningsvurderingen bidrager med viden om, hvor meget en kommune kan forvente, at NFPP vil komme til at koste at starte og drifte. Omkostningsvurderingen kan desuden bruges som input til en budgetøkonomisk analyse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Om New Forest Parenting Program

New Forest Parenting Program er en indsats til forældre med børn i alderen 3-11 år med moderat til svær ADHD. Indsatsen er udviklet i England. Programmet hjælper forældrene til at blive deres barns træner og herigennem udvikle barnets færdigheder, samt forbedre barnets aktivitet, impulskontrol og opmærksomhed.

Om omkostningsvurderingen

Omkostningsvurderingen bygger på oplysninger fra Socialstyrelsen samt videnskabelige artikler om NFPP.
Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie om, at en kommune igangsætter NFPP og drifter det i 5 år. Kommunen etablerer et team bestående af 3 NFPP-terapeuter.

Resultaterne af omkostningsvurderingen af NFPP viser, at de samlede omkostninger ved indsatsen ud fra det specificerede scenarie er ca. 0,6 mio. kr., imens omkostningerne pr. gennemført familie er ca. 17.000 kr. 62 pct. af omkostningerne vedrør drift af indsatsen. Følsomhedsanalyser viser, at omkostningerne pr. gennemført familie kan variere med et spænd fra ca. 10.000 kr. til ca. 17.000 kr.


Hent publikationen