Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Omkostningsvurdering af CfT

Omkostningsvurdering af Context-focused Therapy

Omkostningsvurderingen viser de forventede omkostninger ved opstart og drift af Context-focused Therapy. Beregningen er foretaget i Socialstyrelsens omkostningsmodel og kan bruges som input til en budgetøkonomisk analyse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen Context-focused Therapy (CFT) ved brug af Socialstyrelsens omkostningsmodel. Omkostningsvurderingen bidrager med viden om, hvor meget en kommune kan forvente, at CfT vil komme til at koste at opstarte og drifte. Omkostningsvurderingen kan desuden bruges som input til en budgetøkonomisk analyse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Om Context-focused Therapy

CfT er en indsats til børn med cerebral parese, hvor fysio- eller ergoterapeuter arbejder tæt sammen med forældrene, for at finde strategier og metoder i barnets omgivelser og aktiviteter, som kan forbedre barnets muligheder for at kunne deltage aktivt i eget liv. Et CfT forløb varer ca. 6 måneder og består af ca. 18-24 terapisessioner.

Om omkostningsvurderingen

Omkostningsvurderingen bygger på oplysninger fra videnskabelige artikler om context-focused terapi til børn med cerebral parese, samt interne fagpersoner i Socialstyrelsen. Derudover har Odense Kommune, som arbejder med CfT, bidraget med inputs til omkostningsvurderingen.

Omkostningsvurderingen er beregnet ud fra et scenarie, hvor en familie i målgruppen får én behandler tilknyttet, som varetager hele CfT-forløbet på 6 måneder – bestående af 21 sessioner. Behandlingerne foregår typisk i hjemmet, og derfor er transport medregnet.

Omkostningsvurderingen af CfT viser, at omkostningerne pr. gennemførte deltager er ca. 22.000 kr. Følsomhedsanalyser viser at omkostningerne kan variere med et spænd fra ca. 20.000 kr. til ca. 24.000 kr. afhængigt af, hvor mange sessioner et CfT forløb indeholder.


Hent publikationen