Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Økonomiske konsekvenser af MOVE - Opfølgning

Økonomiske konsekvenser af MOVE - Opfølgning

Publikationen beskriver resultater af en økonomisk analyse af metoden MOVE til behandling af rusmiddelforbrug hos unge i alderen 15 til 25 år. Analysen er en opfølgning på en tidligere økonomisk evaluering, men hvor det nu har været muligt at belyse de budgetøkonomiske konsekvenser for den offentlige økonomi i en længere tidsperiode.
Økonomiske konsekvenser af MOVE - Opfølgning

MOVE er et dansk navn for en kombinationsbehandling, som består af de internationalt anerkendte interventionsmetoder Motivational Interviewing, Kognitiv Adfærdsterapi og Contingency Mangement. Målgruppen for MOVE er unge i alderen 15 til 25 år med rusmiddelproblemer. Metoden blev afprøvet i Danmark i et lodtrækningsforsøg fra 2014 til 2018 i ni kommuner. Den økonomiske evaluering viste, at MOVE er omkostningseffektiv for den offentlige sektor sammenlignet med almindelig rusmiddelbehandling.

Om analysen

I den nye økonomiske analyse følges deltagerne i en længere tidsperiode, end hvad der var muligt i den tidligere evaluering. Analysen undersøger:

  • Hvad er de budgetøkonomiske konsekvenser af MOVE op til 5 år efter behandlingsstart, når der sammenlignes med sædvanlig behandling?
  • Hvordan er konsekvenserne fordelt på aktører og områder, og hvor følsomme er resultaterne over for, hvilket statistisk signifikansniveau der anvendes?

Budgetøkonomiske konsekvenser er ændringer i offentlige udgifter og indtægter som følge af deltagelse i MOVE. Målingen af de budgetøkonomiske konsekvenser følger den terminolog, der anvendes i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Der anvendes oplysninger fra årene 2013-2019 til analysen

Resultater

De overordnede resultater viser at:

  • Der er samlede positive økonomiske konsekvenser på knap 27.000 kr. per deltager i MOVE sammenlignet med sædvanlig behandling i de første 5 år efter behandlingsstart.
  • De største positive økonomiske konsekvenser (dvs. mindre offentlige udgifter) ses på områderne andre overførelser (dvs. ydelser som ikke er kontanthjælp, førtidspension, uddannelseshjælp eller vejledning og opkvalificering), somatiske og psykiatriske sengedage, døgnbehandling for stofmisbrug samt anbringelse på institution.
  • Der er dog også større negative budgetøkonomiske konsekvenser for områderne uddannelseshjælp, vejledning og opkvalificering, skat af arbejdsindkomst samt ungdoms- og videreuddannelse. Det er dog værd at bemærke, at de ekstra udgifter på uddannelsesområdet kan fortolkes som en langsigtet investering i de unge.
  • Fordelingen på aktører viser, at det er kommunen og regionen, der samlet set far positive budgetøkonomiske konsekvenser, mens der er samlede negative budgetøkonomiske konsekvenser for staten. De store positive konsekvenser for regionerne skyldes besparelserne på sundhedsområdet, som i overvejende grad finansieres af regionerne.
  • De estimerede konsekvenser for især områderne sundhed, uddannelse (herunder uddannelseshjælp) og beskæftigelse er ret robuste, idet de også optræder, selvom der vælges et strengere signifikansniveau.

Sammenlignet med den tidligere økonomiske evaluering er fordelingen af konsekvenserne på kommuner og regioner nogenlunde den samme, men de opgjorte beløb er noget forskellige, især for staten, som i denne analyse imødeser en samlet negativ økonomisk konsekvens, mens der i den tidligere beregning var en positiv, om end lille, økonomisk konsekvens for staten. Samlet set er de budgetøkonomiske konsekvenser derfor også mindre end i den tidligere økonomiske evaluering.

Gå til VIVEs tidligere økonomiske evaluering af MOVE

Den opfølgende økonomiske analyse af MOVE er også tilgængelig som en projektberegning i SØM.

Hent den seneste version af SØM


Hent publikationen