Forside > Udgivelser > MOVE – Implementering af Metodeprogrammet

MOVE – Implementering af Metodeprogrammet

Center for Rusmiddelforskning har undersøgt implementeringen af fire behandlingsmetoder for unge med rusmiddelproblemer. Rapporten rummer bl.a. anbefalinger til implementeringen af varianten MOVE, der har vist bemærkelsesværdigt gode resultater.
MOVE – Implementering af Metodeprogrammet

Rapporten indeholder en analyse af implementeringen af fire beslægtede metoder, som blev afprøvet i ”Metodeprogrammet for stofmisbrugsbehandling” i ni kommuner i perioden 2014-18. Målgruppen har været unge i alderen 15 – 25 år med et behandlingskrævende forbrug af rusmidler.

Metodeafprøvningen er gennemført med henblik på at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den sociale stofmisbrugsbehandling og at fremme anvendelsen af behandlingsmetoder, der har dokumenteret effekt for unge målgruppen.

En af de fire varianter, MOVE, har vist sig særlig effektiv, idet omkring halvdelen opnår stoffrihed.

Rapporten viser, at Metodeprogrammet er implementeret med en høj grad af fidelitet, og at behandlerne, som har arbejdet med MOVE, har oplevet et kompetenceløft. Desuden indeholder rapporten en række anbefalinger til implementeringen af MOVE, der skal udbredes til andre kommuner fra 2019.

Øvrige udgivelser

Center for Rusmiddelforskning har desuden undersøgt effekten af Metodeprogrammet og MOVE 9 og 21 måneder efter de unges indskrivning i behandling.

MOVE gennem 21 måneder

VIVE har lavet en vurdering af omkostninger og analyse af de økonomiske konsekvenser ved Metodeprogrammet og MOVE.

Økonomisk evaluering af Metodeprogrammet og MOVE

Socialstyrelsen har udgivet en pjece, som indeholder en kort opsamling af de væsentligste evalueringsresultater af MOVE.

Pjece om væsentlige evalueringsresultater af MOVE

Yderligere er der en manual og en række undervisningsvideoer, som beskriver, hvordan man som behandler bruger MOVE.

Manual til anvendelse af MOVE

Behandlingsportal med undervisningsvideoer om anvendelse af MOVE (Center for Rusmiddelforskning)


Hent publikationen