Forside > Udgivelser > Midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed – modelbeskrivelse

Midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed – modelbeskrivelse

Udgivelsen er en modelbeskrivelse, der dels redegør for kerneelementerne i modellen for overgangsboliger til unge i hjemløshed, dels for de konkrete erfaringer, som fire kommuner har haft med modellen.
Midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til unge i hjemløshed – modelbeskrivelse

Udgivelsen beskriver modellen for midlertidige overgangsboliger med ICM-bostøtte til de mest udsatte unge i hjemløshed. Modelbeskrivelsen bygger på erfaringer med implementering af modellen i fire kommuner, der har udviklet og afprøvet den i et samarbejde med Socialstyrelsen i perioden 2015-18.

Målgruppen for modelbeskrivelsen er kommunale ledere, udviklingskonsulenter og fagpersoner, der beskæftiger sig med unge i hjemløshed.

Modelbeskrivelsens struktur

Kapitel 1 beskriver baggrunden for modellen for overgangsboliger samt en karakteristik af målgruppen. Derudover udfoldes en række begreber samt paragraffer der danner grundlag for modellen.

Kapitel 2 beskriver overordnet modellen for overgangsboliger, herunder modellens kerneelementer.

Kapitel 3 beskriver forløbet i modellen for overgangsboliger. Forløbet beskrives med udgangspunkt i faserne; vejen ind, ophold i overgangsboligen, etablering i permanent bolig med relevant støtte. Samtidig udfoldes de relevante kernelementer, som er knyttet til hver af de tre faser.

Kapitel 4 vurderes modellens omkostninger.

Andre relevante publikationer

Udover modelbeskrivelsen er der udgivet en afsluttende evaluering af projektet. Modelbeskrivelsen er udarbejdet sideløbende med evalueringsrapporten og kan derfor med fordel læses i relation til denne.

Den afsluttende evalueringsrapport finder du her.


Hent publikationen