Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Menneskehandel i Danmark 2020. Årsrapport.

Menneskehandel i Danmark 2020. Årsrapport

Årsrapport fra Center mod Menneskehandel. Rapporten beskriver tendenser på menneskehandelområdet i et år præget af coronapandemien.

2020 har været et år, hvor coronapandemien har sat sine spor, og hvor der har været et særligt fokus på tvangsarbejde og udnyttelse af ofre for menneskehandel online.

Under pandemien har en del potentielle ofre for menneskehandel ikke kunnet rejse hjem og har oplevet at være isoleret. Corona har også dannet grobund for nye former for kriminalitet, og risikoen for menneskehandel af særligt sårbare grupper er blevet større.

Årsrapporten indeholder en række data om de personer, myndighederne i Danmark har vurderet som ofre for menneskehandel i 2020, herunder antal, køn og nationalitet. Desuden præsenterer rapporten særlige indsatser for ofre for menneskehandel og nyeste tendenser i 2020. Rapporten sætter også fokus på indsatsen for potentielle ofre under en pandemi, hvor restriktioner og nedlukninger har betydet, at de mest udsatte og sårbare personer er blevet endnu mere udsatte.  
 
Der er seks overordnede temaer i årsrapporten er:

  • Menneskehandel under pandemien
  • Identifikation og støtte
  • Efterforskning og retsforfølgelse
  • Nye indsatser mod menneskehandel
  • Menneskehandel i medierne
  • Indsatser i 2021.

Rapporten skal være med til at udbrede viden om menneskehandel og inspirere til drøftelser af indsatser og udfordringer på menneskehandelsområdet.
 


Hent publikationen


Bestil trykt udgave af publikationen

Felter markeret med skal udfyldes