Forside > Udgivelser > LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud

LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud

LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud guider fagprofessionelle og borgere til, hvordan de samarbejder om at forebygge vold og fremme trivsel på botilbud.
LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud

Formålet med LA2 – Metodemanual er at forebygge trusler, vold og magtanvendelse samt at fremme trivsel på bosteder. Metodemanualen omsætter nyeste teoretiske og praksisudviklede viden om forebyggelse af trusler, vold og magtanvendelse. Materialet er – over en periode på tre år – udviklet, afprøvet og revideret på baggrund af feedback fra borgere, fagprofessionelle og ledere fra tre socialpsykiatriske botilbud.

LA2 – Metodemanual er et recovery-orienteret redskab. Ved at anvende manualen guides fagprofessionelle eksempelvis i, at inddrage borgeren i videst muligt omfang og medtænke ham eller hende som erfarings-ekspert. LA2 – Metodemanual beskriver konkrete redskaber til at arbejde forebyggende og trivselsfremmende. Det anbefales at fagprofessionelle og borgere undervises i manualen, samtidig og sammen. Manualen kan anvendes i forhold til samarbejdet mellem borgeren og de fagprofessionelle. Materialet kan også bruges i samarbejde med borgeren og borgerens selvvalgte netværk, hvis borgeren ønsker det.

LA2 – Metodemanual henvender sig til fagprofessionelle i praksis, der specifikt arbejder med mennesker med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og sociale udfordringer, som gerne vil have inspiration til at forebygge vold og fremme trivsel på deres arbejdsplads. Anvendelse af LA2 – Metodemanual forudsætter introduktion og undervisning.

LA2 - Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud er udarbejdet af Sopra for Socialstyrelsen.



 


Hent publikationen