Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Kommunale udfordringer på det specialiserede børne- og ungeområde – En opfølgende undersøgelse

Kommunale udfordringer på det specialiserede børne- og ungeområde – En opfølgende undersøgelse

Rapporten belyser via en kvalitativ interviewundersøgelse kommunernes perspektiver på udvalgte udfordringer og behov på det specialiserede børne- og ungeområde.
Kommunale udfordringer på det specialiserede børne- og ungeområde – En opfølgende undersøgelse

Den kvalitative undersøgelse er en opfølgning på en tidligere national spørgeskemaundersøgelse om kommunale udfordringer og behov i arbejdet på socialområdet (herefter benævnt kommunesurveyen).

Formålet med den kvalitative opfølgning er at nuancere viden fra udvalgte temaer i kommunesurveyen. Temaerne i opfølgningen er udvalgt på baggrund af resultaterne fra kommunesurveyen samt gennem en vurdering af, hvor der særligt er behov for mere viden.

I rapporten belyses følgende fem temaer: 1) Børn og unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, 2) Samarbejdet mellem kommune og regional psykiatri, 3) Borgerens nære netværk, 4) Samarbejde med civilsamfundet og 5) Kvalitetsudvikling af indsatser og metoder på baggrund af data.

Der er gennemført ét gruppeinterview for hvert tema med informanter, som så vidt muligt har viden på tværs af børne- og ungeområdet i forhold til de respektive temaer. Informanterne varetager kommunale stillingsfunktioner som blandt andet udviklingskonsulenter, myndighedsledere, tilbudsledere og socialchefer.

Nedenfor findes et uddrag af rapportens resultater for de fem temaer:

  1. Informanterne peger blandt andet på, at kommunerne oplever udfordringer i arbejdet med børn og unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser på grund af vækst i målgruppen og øget kompleksitet, herunder komorbiditet. Dette øger kravene til specialtilbuddene og de fagprofessionelles kompetencer.
  2. Ifølge informanterne kræver en fælles forståelse af udfordringsbilledet og relevante indsatser forventningsafstemning og en tæt faglig dialog blandt fagprofessionelle på tværs af kommune og psykiatri. Formøder med forventningsafstemning i forhold til blandt andet roller forud for netværksmøder med deltagelse af forældre kan ifølge informanterne understøtte samarbejdet, fordi de fagprofessionelle opleves at arbejde sammen mod et fælles mål.
  3. Informanterne peger på, at et ressourcefokuseret mindset blandt de kommunale aktører, der vedkender betydningen af det nære netværk, en bred netværksforståelse og et letforståeligt sprog, kan understøtte involvering af og samarbejde med det nære netværk.
  4. Informanterne beskriver blandt andet, at et godt grundlag for samarbejde mellem kommuner og civilsamfundsaktører kræver strategisk og ledelsesmæssig prioritering i kommunerne, et positivt mindset og nysgerrighed blandt de kommunale aktører på civilsamfundsaktørerne og en opmærksomhed på, hvordan kommunerne på bedst mulig vis kan understøtte samarbejdet ud fra civilsamfundets behov og ønsker.
  5. Ved at fokusere på de mest presserende udfordringer for de socialfaglige aktører kan datanedslagspunkter og datadrøftelser ifølge informanterne inspirere til handlinger målrettet konkrete og aktuelle udfordringer. Det kan ifølge informanterne synliggøre værdien af og motivere dataindsamling og dataanvendelse.

Hent publikationen