Kom godt i gang med en fritidspasordning – inspiration til implementering

Udgivelsen handler om fritidspas og indeholder anbefalinger til, hvordan kommuner kan understøtte vellykket implementering af en fritidspasordning i praksis.
Kom godt i gang med en fritidspasordning

Kataloget bygger på 8 kommuners erfaringer med at udvikle og implementere fritidspasordninger i 2015 – 2016. De 8 kommuner var en del af Socialstyrelsens projekt ”Implementeringsstøtte til opstart af fritidspasordninger” under forebyggelsespakken "Tidlig Indsats – Livslang Effekt”.

Inspirationskataloget er målrettet kommuner, der overvejer eller skal i gang med at implementere en fritidspasordning. Hensigten er at inspirere til at udvikle og implementere tilsvarende ordninger til gavn for udsatte børn og unge samt deres familier i andre kommuner.

Kataloget er inspireret af en model, der er baseret på forskning om, hvordan man i praksis opnår kvalitet i implementeringsprocesser. Udgivelsen indeholder konkrete anvisninger om, hvilke skridt der skal sikres opmærksomhed og støtte på bestemte tidspunkter i implementeringsprocessen.

Man kan desuden læse om, hvad en fritidsordning er, og om kommunernes erfaringer med forskellige metoder og måder at organisere ordningerne på. Kataloget indeholder også bud på hvilke ressourcer, der skal afsættes for at understøtte, at der sker en vellykket implementering af en fritidspasordning.


Hent publikationen