Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Karakteristik af udsatte forældre

Karakteristik af udsatte forældre

Denne analyse af udsatte forældre beskriver blandt andet, hvad der karakteriserer meget udsatte forældre og forældre til anbragte børn og unge, på hvilke områder disse forældre er udfordrede, og hvilke former for støtte de får tildelt.
Karakteristik af udsatte forældre

Forældre spiller en helt central rolle for børns opvækst, triv¬sel og grundlæggende udvikling. Det gælder alle forældre – også forældre, der er udsatte eller af andre årsager modtager støtte efter serviceloven, fx i form af forebyggende foranstaltninger eller anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Målgruppen af udsatte forældre og forældre til anbragte belyses nærmere i pjecen, som VIVE har udarbejdet for Socialstyrelsen på baggrund af en analyse af registerdata. Pjecen beskriver blandt andet, hvad der kendetegner de forskellige forældregrupper, og hvilke støtteforanstaltninger forældrene modtager efter serviceloven.

Analysen peger blandt andet på følgende hovedpointer:

De mest ressourcestærke forældre

Blandt de mest ressourcestærke forældre er det som oftest barnets særlige behov, der er primær årsag til, at familien modtager forebyggende foranstaltninger eller at barnet er anbragt uden for hjemmet. Det kan for eksempel være fordi, barnet har en funktionsnedsættelse som et bevægelseshandicap eller udviklingsforstyrrelser. Anbringelse af denne gruppe børn sker som oftest i en senere alder og på specialiserede institutioner.

De mest udsatte forældre

Blandt de mest udsatte forældre er det i højere grad forældrenes egne forhold, der er årsag til anbringelse af barnet eller de forebyggende foranstalt¬ninger. Typiske problemer er misbrug af alkohol eller stoffer, kriminalitet, psykisk sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet. Den mest hyppige anbringelsesårsag er her omsorgssvigt. Disse børn anbringes oftest i en meget tidlig alder og hyppigt i familiepleje.

Støtteforanstaltninger til målgruppen

Halvdelen af de forældre, der modtager forebyggende foranstaltninger, får familiebehandling, mens det kun gør sig gældende for 12 procent af forældre til anbragte børn og unge. Den støtteforanstaltning, som flest forældre til anbragte modtager, er en støtteperson, som en ud af fire forældre får.

Kommunale forskelle i tildelingen af støtte

Der er store variationer i forhold til, hvor ofte kommunerne gør brug af forebyggende foranstaltninger til forældre i målgruppen. På tværs af kommuner gælder dog, at de kommuner, der i højere grad tildeler familiebehandling til forældre som forebyggende indsats, også er mere tilbøjelige til at benytte familiebehandling som støtteindsats til forældre til anbragte børn og unge.

Resultaterne bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Data er afgrænset til forældre til børn og unge i alderen 0 til 17 år, der pr. 31. december 2019 modtager en indsats under servicelovens § 52 stk. 3, enten i form af en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Udsatte forældre er her opdelt i to gensidigt udelukkende grupper: forældre til børn og unge, hvor barnet og/eller forældrene modtager forebyggende foranstaltninger, og forældre til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.


Hent publikationen