Forside > Udgivelser > Vold og seksuelle overgreb mod børn. En guide til plejefamilier om forebyggelse, opsporing og håndtering

Vold og seksuelle overgreb mod børn. En guide til plejefamilier - om forebygelse, opsporing og håndtering

Udgivelsen er en guide til, hvordan plejefamilier kan arbejde med at forebygge, opspore og håndtere forskellige former for overgreb mod børn og unge.

Guiden indeholder viden om og inspiration til plejefamiliers daglige arbejde med at forebygge og opspore både voldelige og seksuelle overgreb mod plejebarnet.

Guiden er opdelt i to dele. Første del giver inspiration til, dels hvordan plejefamilier kan bidrage til at forhindre, at et plejebarn udsættes for overgreb, dels hvordan man kan forebygge, at det bliver udsat for overgreb igen. Der gives redskaber til, hvordan plejefamilier kan opdage, hvis et plejebarn har været eller bliver udsat for overgreb. Endelig beskrives de handlemuligheder og handleforpligtelser, der er, hvis en plejefamilie har mistanke om, at et plejebarn bliver udsat for overgreb.

I anden del af guiden gennemgås emner som for eksempel børns seksualitet, vold mod børn, skadevirkninger efter overgreb, børn med bekymrende seksuel adfærd, grooming m.m.

Undervejs i guiden præsenteres værktøjskasser og spørgsmål, som kan bruges til refleksion og konkret inspiration i plejefamiliers arbejde med at forebygge, opspore og håndtere vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Guiden er udarbejdet af Socialstyrelsen med input fra plejefamilier og samarbejdspartnere.


Hent publikationen