Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Fysisk vold og overgreb mod børn og unge

Fysisk vold og overgreb mod børn og unge. En vidensopsamling

Udgivelsen er baseret på et litteraturstudie og giver et overblik over, hvad forskningen kan sige om fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Der redegøres bl.a. for omfang, risikofaktorer, opsporing og skadevirkninger og gives også greb til dialogen med barnet eller den unge.
Fysisk vold og overgreb mod børn og unge

Udgivelsen, der er udarbejdet af VIVE for Socialstyrelsen, præsenterer forskningsbaseret viden om fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Den er fortrinsvis baseret på litteratur fra perioden 2011-2020, men inddrager i mindre omfang også både ældre og nyere forskning.

Rapporten redegør for, hvad man ved om omfanget af børn og unge, der bliver udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb, og hvad man ved om sociale karakteristika, risikofaktorer, tegn, reaktioner, opsporingsmetoder og skadevirkninger. Der gives også greb til dialogen med barnet eller den unge.

Et særskilt afsnit handler om terminologi og definitioner og redegør for, hvordan man kan definere og klassificere fysisk vold i nære relationer og seksuelle overgreb, når de udsatte er børn og unge.

Der gøres i rapporten opmærksom på, at begge områder er præget af mørketal.

Rapporten refererer bl.a. til en dansk repræsentativ undersøgelse, der viser at ca. 17 pct. af de unge har været udsat for fysisk vold af en forælder inden for det seneste år. Oftest er der tale om en engangsepisode, mens omtrent hver 20. udsættes for langvarig vold. Den samme undersøgelse viser også, at 6 pct. (7 pct. af pigerne og 5 pct. af drengene) havde oplevet et uønsket forsøg på eller et gennemført samleje. Langt de fleste bliver krænket af en jævnaldrende.

Flere undersøgelser tyder på, at det er omkring 1,5 procent blandt danske børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser i familien.

Det er veldokumenteret, at seksuelle overgreb og fysisk vold i nære relationer kan sætte sig skadelige spor langt op i tilværelsen. Det kan fx være i form af depression, angstlidelser, PTSD, spiseforstyrrelser og selvmordsadfærd i voksenårene.

At fortælle andre om vold og overgreb kan være forbundet med komplekse overvejelser, og der er stor risiko for, at barnet tier, hvis det ikke mødes af tillidsvækkende voksne. I rapporten nævnes forskellige greb til dialog, fx at møde barnet med åbne spørgsmål og såkaldte ”døråbninger”.

Rapporten er rettet mod fagpersoner, der arbejder med udsatte børn og unge, fx myndighedsrådgivere, frontpersonale på almen- og udførerområdet, psykologer, sundhedsplejersker og praktiserende læger samt ansatte i børneorganisationer, Børnehusene, Familieretshusene og Familieretten.


Hent publikationen