Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Fælles forståelse og koordineret tværfagligt samarbejde er afgørende for den tidlige forebyggende indsats

Fælles forståelse og koordineret tværfagligt samarbejde er afgørende for den tidlige forebyggende indsats

Udgivelsen er en artikel, der sætter fokus på temaerne tværfagligt samarbejde og fælles forståelse i en tidlig og forebyggende indsats på børne- og ungeområdet.

Hvis en tidlig forebyggende indsats skal lykkes, kræver det et stærk tværfagligt samarbejde, og at alle aktører arbejder ud fra en fælles forståelse. Det er omdrejningspunktet for en ny artikel fra Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen så i 2020 nærmere på fem kommuners tidlige forebyggende indsatser med særligt fokus på, hvordan indsatserne kan karakteriseres, samt hvordan der arbejdes med indsatserne i praksis og på strategisk niveau. Et gennemgående tema handler om samarbejde og koordinering på tværs af fagområder som et grundlæggende element i kommunernes arbejde på området.

På baggrund af undersøgelsen præsenteres der i denne artikel en række centrale pointer fra de fem kommuners praksis på området med henblik på at inspirere og indbyde til tværgående dialog og samarbejde om, hvordan kommuner sikrer tidlige forebyggende indsatser, som skaber bedre trivsel for børn og unge.

 


Hent publikationen