Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Evaluering af det sociale frikort 2022

Evaluering af det sociale frikort 2022

Evalueringen viser, at forsøgsordningen med socialt frikort har været bredt anvendt blandt landets kommuner. Blandt de borgere, der er visiteret til et socialt frikort, har mere end en tredjedel anvendt frikortet i forbindelse med en ansættelse. Andelen af borgere, der er i ustøttet beskæftigelse efter visitationstidspunktet, stiger.
Evaluering af det sociale frikort 2022

Socialstyrelsen har udarbejdet en evaluering af forsøgsordningen med socialt frikort. Evalueringen undersøger de første to-tre år med ordningen socialt frikort ved at belyse kommunernes foreløbige anvendelse af muligheden for at visitere til ordningen. Evalueringen undersøger derudover de overordnede karakteristika ved de borgere, der er visiteret til et socialt frikort og belyser karakteristika for de arbejdsgivere, der har ansat borgere med socialt frikort.

Om ordningen socialt frikort

Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt frikort. I perioden 2018-2022 har kommunerne haft mulighed for at visitere udsatte borgere med særlige sociale problemer eller psykiske vanskeligheder til et socialt frikort. Frikortet giver borgere mulighed for skattefrit at udføre arbejde med en indkomst på
op til 20.000 kroner pr. kalenderår, uden at vedkommende skal betale skat af indkomsten eller får denne modregnet i sine sociale ydelser. Et socialt frikort åbner på den måde nye muligheder for udsatte borgere og giver samtidig arbejdsgivere bedre muligheder for at hjælpe socialt udsatte borgere i samfundet.

Resultater

Ordningen med socialt frikort er siden ikrafttrædelsen d. 1 januar 2019 blevet bredt anvendt blandt landets kommuner. Mere end en tredjedel af alle visitationer har ført til et ansættelsesforløb, og der er i gennemsnit blevet tjent omkring 15.500 kr. på hvert anvendt frikort. Blandt de borgere, der er visiteret i 2019, og som har anvendt deres frikort, er ca. 75 procent blevet ansat mindre end et halvt år efter visitation. I ca. 35 procent af tilfældene har borgerne i gennemsnit været ansat i den samme virksomhed i mere end et halvt år.

Evalueringen finder, at der er en overvægt af mænd blandt borgere med et socialt frikort. Langt hovedparten af de, der er visiteret til et socialt frikort, har dansk oprindelse og godt halvdelen er yngre end 40 år. To tredjedele af alle visiterede borgere havde minimum én af en række udvalgte diagnoser på visitationstidspunktet, og 40 procent modtog en eller flere sociale foranstaltninger. På tidspunktet for visitation modtog 96 procent af borgerne en af ydelserne kontanthjælp mv., førtidspension eller ressourceforløb.

Blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er andelen, der er i beskæftigelse, steget fra 1 til 9 pct. fra visitationstidspunktet til halvandet år efter. Derudover er 2 pct. overgået til SU og 10 pct. i fleksjob. For borgere, der ikke har anvendt deres frikort, er omkring 4 pct. i beskæftigelse, 2 pct. modtager SU, og cirka 7 pct. i fleksjob halvandet år efter visitation.


Hent publikationen