Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Eksempelberegning af P.E.P.

Eksempelberegning af Pre-Employment Programme (P.E.P.)

Eksempelberegningen belyser det forventede budgetøkonomiske nettoresultat forbundet med indsatsen Pre-Employment Programme (P.E.P.) i en beregning foretaget i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM.

Socialstyrelsen har udarbejdet en eksempelberegning af et opstillet scenarie for indsatsen Pre-Employment Programme (P.E.P.) i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Eksempelberegningen skal bidrage med viden om indsatsen omkostninger og forventede budgetøkonomiske konsekvenser.

Om indsatsen

Pre-Employment Programme (P.E.P.) er en beskæftigelsesrettet indsats til mennesker med alvorlig synsnedsættelse. Formålet med P.E.P. er at afklare og udvikle deltagernes kompetencer, udforske karrieremuligheder, træne jobsøgning og drage erfaringer fra instruktører med viden om, hvordan arbejdet uden eller med nedsat synsevne er. P.E.P. er et struktureret, intensivt læringsforløb bestående af 15 moduler, oftest af én dags varighed. Undervisningsdagene ligger i tæt forlængelse af hinanden eksempelvis over fem til otte uger. Deltagerne undervises af instruktører i en mindre gruppe på omkring ni. Deltagerne samles et fysisk sted, hvor de undervises og trænes både i grupper og individuelt. Formålet er at opkvalificere deltagerne i at kunne søge og opnå beskæftigelse med en funktionsnedsættelse.

Antagelser og forudsætninger

Eksempelberegningen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor der årligt i en treårig periode påbegyndes ét gruppeforløb med ni deltagere. Der medregnes budgetøkonomiske konsekvenser i en tiårig periode efter, at deltagerne har afsluttet indsatsen.

Omkostningerne forbundet med P.E.P. i eksempelberegningen baserer sig på oplysninger fra Institut for Blinde og Svagsynedes (IBOS) samt SØMs vidensdatabase. Nettoomkostninger forbundet med P.E.P. sammenlignet med basisalternativet er opgjort til ca. 4.100 kr. pr. deltager.

Effekten af P.E.P. i eksempelberegningen baserer sig på oplysninger fra Institut for Blinde og Svagsynedes (IBOS) samt SØMs vidensdatabase. Effekten målt som andel i beskæftigelse (støttet eller ustøttet) eller ordinær uddannelse 12 måneder efter afsluttet indsats er angivet til 29,3 pct.-point.

Konsekvenser og priser baserer sig på generel viden om målgruppen ’Voksne med synshandicap: Ledige og sygemeldte (18-64 år)’ i SØMs vidensdatabase. På en række parametre er der forskel på målgruppen og effektmålet for P.E.P. sammenlignet med målgruppen og succesmålet i SØM, herunder særligt i forhold til karakteristika for de to målgrupper.

Resultater

Eksempelberegningen viser, at det samlede budgetøkonomiske nettoresultat forbundet med det opstillede scenarie for P.E.P. beløber sig til ca. 8.400 kr. pr. deltager.

De samlede positive budgetøkonomiske konsekvenser er drevet af konsekvenser forbundet med øget skat af indkomst (år 1-5: ca. 36.800 kr. pr. deltager).

Kommunen, der afholder omkostningerne forbundet med indsatsen, har et samlet negativt budgetøkonomisk nettoresultat, mens staten har et samlet positivt budgetøkonomisk nettoresultat. Regionen har hverken omkostninger eller budgetøkonomiske konsekvenser forbundet med indsatsen.

Da der er usikkerhed om en række af de antagelser og forudsætninger, der anvendes i basisberegningen af P.E.P., er der foretaget en række følsomhedsanalyser.

Følsomhedsanalyser

Hvis der varieres i antallet af deltagere pr. gruppeforløb imellem seks og 12 personer, og alle andre forudsætninger er uændret, ligger nettoresultatet for det offentlige samlet set inden for et spænd på ca. -4.700 kr. til ca. 14.900 kr. pr. deltager.

Nettoomkostningerne må maksimalt udgøre ca. 12.500 kr. pr. deltager for det offentlige som helhed og ca. 1.800 kr. pr. deltager for kommunen, for at nettoresultatet er positivt.

Hvis der varieres i succesraten, og alle andre forudsætninger er uændret, vil nettoresultatet forbundet med P.E.P. være positivt for det offentlige som helhed ved en succesrate på minimum 10 pct., mens nettoresultatet vil være positivt for kommunen ved en succesrate på minimum 68 pct.

Forbehold

De budgetøkonomiske konsekvenser baserer sig på generel viden om konsekvenser og priser for en registerafgrænset målgruppe i SØM, hvorfor der er ikke tale om konsekvenser og priser for borgere, der har deltaget i P.E.P., men derimod en generel målgruppe og et succesmål, der ligner målgruppen og effektmålet for indsatsen.

Eksempelberegning skal desuden ses i det lys, at den udelukkende er budgetøkonomisk og derfor ikke tager højde for værdien af fx øget trivsel eller livskvalitet for borgerne, der deltager i P.E.P. Eksempelberegning skal derfor ses i relation til den effekt, P.E.P. skaber for borgerne, der deltager i indsatsen.


Hent publikationen