Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Eksempelberegning af IPS

Eksempelberegning af Individuel Planlagt Job og Uddannelse med Støtte (IPS)

Eksempelberegningen belyser det forventede budgetøkonomiske nettoresultat forbundet med indsatsen Individuel Planlagt Job og Uddannelse med Støtte (IPS) i en beregning foretaget i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM.

Socialstyrelsen har udarbejdet en eksempelberegning af et opstillet scenarie for indsatsen Individuel Planlagt Job og Uddannelse med Støtte (IPS) i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Eksempelberegningen skal bidrage med viden om indsatsen omkostninger og forventede budgetøkonomiske konsekvenser.

Om indsatsen

Individuel Planlagt Job og Uddannelse med Støtte (IPS) er en beskæftigelsesindsats til mennesker med svære psykiske vanskeligheder. IPS har til formål at støtte borgere med en psykisk funktionsnedsættelse til inklusion på det ordinære arbejdsmarked baseret på en ’place-then-train’ tilgang. Det vil sige, at tilpasning af arbejdsopgaver og træning sker på ordinære arbejdspladser med de forventninger og udfordringer, der er her. Indsatsen varetages af en IPS konsulent og tilrettelægges individuelt til den enkelte borger.

Antagelser og forudsætninger

Eksempelberegningen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor der årligt i en treårig periode igangsættes 50 individuelle borgerforløb, der i gennemsnit er i indsatsen i 1-2 år. Der medregnes budgetøkonomiske konsekvenser i en tiårig periode efter, at deltagerne har afsluttet indsatsen.

Omkostningerne forbundet med IPS i eksempelberegningen baserer sig på viden fra Københavns Kommune, evalueringen af IPS i projekt Inklusion samt SØMs vidensdatabase. Nettoomkostninger forbundet med IPS sammenlignet med basisalternativet er opgjort til ca. 5.300 kr. pr. deltager.

Effekten af IPS i eksempelberegningen baserer sig på viden fra evalueringen af IPS i projekt Inklusion samt SØMs vidensdatabase. Effekten målt som andel i beskæftigelse (støttet eller ustøttet) eller ordinær uddannelse 1-18 måneder efter påbegyndt indsats er angivet til 13,4 pct.-point.

Konsekvenser og priser baserer sig på generel viden om målgruppen ’Voksne med psykiske lidelser: Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige’ i SØMs vidensdatabase. På en række parametre er der forskel på målgruppen og effektmålet for IPS og målgruppen og succesmålet i SØM, herunder særligt hvad angår borgernes forventede motivation for at få et job.

Resultater

Eksempelberegningen viser, at det samlede budgetøkonomiske nettoresultat forbundet med det opstillede scenarie for IPS beløber sig til ca. 14.600 kr. pr. deltager.

De samlede positive budgetøkonomiske konsekvenser er særligt drevet af positive budgetøkonomiske konsekvenser forbundet med indkomstoverførsler (år 2-11: ca. 14.600 kr. pr. deltager; 73 pct.) og skat af indkomst (år 2-11: ca. 4.600 kr. pr. deltager; 23 pct.). Der er desuden positive budgetøkonomiske konsekvenser forbundet med sundhedsydelser, beskæftigelsesindsatser og sociale serviceydelser. Omvendt er der negative budgetøkonomiske konsekvenser forbundet med ungdoms- og voksenuddannelse.

Både stat, region og kommune har positive budgetøkonomiske nettoresultater forbundet med indsatsen

Da der er usikkerhed om en række af de antagelser og forudsætninger, der anvendes i basisberegningen af IPS, er der foretaget en række følsomhedsanalyser.

Følsomhedsanalyser

Hvis der varieres i antallet af deltagerforløb en IPS-konsulent påbegynder pr. år fra 20 til 30 deltagere, og alle andre forudsætninger er uændret, ligger nettoresultatet inden for et spænd på ca. 7.500 kr. til ca. 19.400 kr. pr. deltager.

Nettoomkostningerne forbundet med IPS må maksimalt udgøre ca. 19.900 kr. pr. deltager for at det offentliges nettoresultat samlet set er positivt, mens nettoomkostningerne maksimalt må udgøre ca. 15.700 kr. pr. deltager for at kommunens nettoresultat er positivt.

Hvis der varieres i succesraten, og alle andre forudsætninger er uændret, vil nettoresultatet forbundet med IPS være positivt for det offentlige som helhed ved en succesrate på minimum 4 pct., mens nettoresultatet vil være positivt for kommunen ved en succesrate på minimum 5 pct.

Forbehold

Det budgetøkonomiske konsekvenser baserer sig på generel viden om konsekvenser og priser for en registerafgrænset målgruppe i SØM, hvorfor der er ikke tale om konsekvenser og priser for borgere, der har deltaget i IPS, men derimod en generel målgruppe og et succesmål, der ligner målgruppen og effektmålet for indsatsen.

Eksempelberegning skal desuden ses i det lys, at den udelukkende er budgetøkonomisk og derfor ikke tager højde for værdien af fx øget trivsel eller livskvalitet for borgerne, der deltager i IPS. Eksempelberegning skal derfor ses i relation til den effekt, IPS skaber for borgerne, der deltager i indsatsen.


Hent publikationen