Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Den 2. november 2015 har den nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen udsendt en central udmelding til alle landets kommunalbestyrelser.
Formålet med udmeldingen er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede rehabiliteringsindser og -tilbud på tværs af kommuner og regioner. Borgere med svære spiseforstyrrelser er en lille målgruppe, som har komplekse fysiske, psykiske og sociale følger af deres lidelse. Derfor er det nødvendigt, at kommuner samarbejder på tværs for at kunne opretholde det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til disse borgere.
Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog om tilrettelæggelsen af den højt specialiserede indsats til disse borgere. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.
Udarbejdelsen af den centrale udmelding er sket i samarbejde med KL, Danske Regioner, udvalgte kommuner og tilbud, rammeaftalesamarbejdet, brugerorganisationer m.fl.
Hent publikationen
Bilag 1 til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser