Gå til indhold
Forside > Udgivelser > Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet

Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet

Udgivelsen samler nyere viden om børn og unges oplevelser af inddragelse i egen sag. Udgivelsen er struktureret ud fra professor Laura Lundys model for børneinddragelse.
Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet

Formålet med vidensindsamlingen er at bidrage med viden om børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling fra børn og unges egne perspektiver. Vidensindsamlingen er baseret på 38 inkluderede studier fra perioden 2015-2021. De inkluderede studier er primært fra Danmark og de øvrige nordiske lande, men der er også medtaget studier fra vesteuropæiske lande og Nordamerika. Vidensindsamlingen er målrettet fagprofessionelle på det sociale børne- og ungeområde.

Rapporten indledes med fire baggrundskapitler om hhv. børneinddragelse i en dansk kontekst, fund fra internationale forskningsoversigter om børneinddragelse, teorier og modeller for børneinddragelse samt metode og analysemodel.

Vidensindsamlingen er struktureret ud fra professor Laura Lundys model for børneinddragelse. For at børneinddragelse kan finde sted, peges der på tilstedeværelsen af fire afgørende elementer – rum, stemme, tilhører og indflydelse

Den indsamlede viden viser blandt andet:

  • Rum - At der skabes plads og rum til, at børn kan udtrykke deres synspunkter. Det at skabe rum for inddragelse foregår ikke blot gennem formelle møder og kommunikationsformer, men handler også om, hvordan børn og unge støttes til inddragelse gennem uformelle relationer, informationer og nye teknologiske muligheder.
  • Stemme - At børn informeres og støttes i at udtrykke deres synspunkter. Der er en række forhold, der enten kan understøtte eller begrænse barnets eller den unges muligheder for at udtrykke sine synspunkter. Her kan forberedelse, tilrettelæggelse og styring af møder blandt andet understøtte, at barnet eller den unge får mulighed for at udtrykke sig på formelle møder. Det kan derimod være et begrænsende forhold, hvis barnet eller den unge oplever, at der tales ’voksensprog’ til møderne.
  • Tilhører – At børn og unges synspunkter skal lyttes til i sagsbehandlingen. Den indsamlede viden viser blandt andet, at barnets relation og tillid til sagsbehandleren er afgørende for oplevelsen af inddragelse.
  • Indflydelse – At børn og unges meninger og synspunkter skal tillægges vægt i sagsbehandlings- og beslutningsprocesser. Relationen til barnets sagsbehandler påvirker blandt andet barnets mulighed for indflydelse på egen sag, hvilket blandt andet kan være begrænset grundet manglende information og deltagelse.

Videssindsamlingen peger på tre udsatte børne- og ungegrupper, som i særlig grad oplever ikke at være inddraget: Yngre børn, børn og unge i sager uden samtykke og børn og unge med handicap og særlige behov. 

På tværs af studierne er der fire centrale temaer:

  1. Tilgange til og måder at forstå børn og unge
  2. Rammer for møder og samtaler
  3. Samarbejdsrelationen med sagsbehandler
  4. Børn og unges handlemuligheder og indflydelse.

Vidensindsamlingen afdækker inden for disse fire temaer 15 opmærksomhedspunkter, der peger på, hvordan børneinddragelse kan styrkes ud fra børn og unges perspektiver. Punkterne giver et overordnet indblik i og inspiration til, hvor man kan have fokus, når man ønsker at styrke børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandlingen.

Vidensindsamlingen er udarbejdet i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, som er et samarbejde mellem Socialstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår.


Hent publikationen