Forside > Udgivelser > Årsstatistik om de danske børnehuse 2017

Årsstatistik om de danske børnehuse 2017

Årsstatikken giver et indblik i børnehusenes arbejde med børn, hvor der er mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb.

Årsstatistikken om børnehusene 2017 viser blandt andet antallet af børnehussager i børnehusene, oplysninger om de børn, der kommer i et børnehus og oplysninger om det tværsektorielle samarbejde. Formålet med årsstatistikken er at bidrage med viden om overgreb mod børn og unge i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske børnehusmodel.

Hovedresultater fra årsstatistikken

  • På landsplan er der en fortsat stigning i antal børnehussager og konsultative henvendelser. Fra 2016 til 2017 er antallet af børnehussager steget fra 1.326 til 1.665, hvilket er en stigning på 26 procent. Antallet af konsultative henvendelser er i samme periode steget fra 1.880 til 2.179. Det svarer til en stigning på 16 procent.

  • Årsstatistikken viser, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle i anvendelsen af børnehusene. Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde i 2017 cirka 1 børnehussag pr. 1.000 børn i regionen, og Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark havde i 2017 cirka 2 børnehussager pr. 1.000 børn i regionen.

  • I 2017 omhandlede 73 procent af børnehussagerne voldelige overgreb, 23 procent af sagerne omhandlede seksuelle overgreb, mens 4 procent af sagerne handlede om både voldelige og seksuelle overgreb. For langt størstedelen af de drenge, der havde en børnehussag i 2017, var der mistanke eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var der flest sager om voldelige overgreb og cirka 40 procent omhandlede seksuelle overgreb.

  • Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene mellem kommune, sygehusvæsen og politi er fortsat under udvikling. Samarbejdet foregår ofte på et sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer deres indsatser over for barnet. I 2017 blev der i 98 procent af de samlede antal børnehussager afholdt mindst ét sagssamråd.

  • Generelt deltager kommunerne i de koordinerende sagssamråd. Der er store regionale forskelle i politiets og sygehusvæsenets deltagelse i koordinerende sagssamråd. Som ved stigningen i antallet af sager er det ikke muligt at komme med en entydig forklaring på, hvorfor der ses forskelle i sektorernes deltagelse.

Hent publikationen