Ophav og etablering

Vidensplatformen er etableret for at samle og udbrede viden om betydningen af specifikke handicap i forhold til beskæftigelse - for derved at fremme beskæftigelsen for personer med handicap.

Vidensplatform blev i 2021 etableret som en del af "Flere mennesker med handicap skal i job", som resultat af initiativet "Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse".

Platformen skal give én samlet indgang til viden om specifikke handicap og deres betydning i forhold til beskæftigelse.

Platformen skulle, ifølge aftalen bag, i udgangspunktet etableres for fire-seks specifikke handicapgrupper, som blev udvalgt af den daværende Socialstyrelse og kvalificeret af Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening.

Aftalen om Flere mennesker med handicap skal i job blev indgået af satspuljepartierne ved forhandlingerne på beskæftigelsesområdet for 2019-2022. 

Læs mere om satspuljeaftalen

Flere mennesker med handicap skal i job

I det politiske udspil bag "Flere mennesker med handicap skal i job" er der blandt andet lagt på vægt på, at: 

  • Flere mennesker med større handicap skal ind på arbejdsmarkedet og have glæde af alt det, der følger med et job: kolleger, fællesskab og ikke mindst livskvalitet.
  • Kommuner og jobcentre skal vide mere om, hvad der kan hjælpe personer med handicap i job. Der er stor forskel fra handicap til handicap.
  • Virksomhederne skal vide mere om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med på arbejdsmarkedet, og hvad der kan kompensere for handicappet eller støtte den enkelte på arbejdspladsen. 
  • Den enkelte med handicap ser mulighederne og tør tro på, at et job er realistisk, og har et indgående kendskab til mulighederne for at kompensere for handicappet eller modtage støtte.  

"Flere mennesker med handicap skal i job" består af 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Vidensplatformen er etableret på baggrund af initiativet "Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse".

Platformen skal være én let og overskuelig adgang til viden om fx:

  • Funktionelle vanskeligheder og konkrete værktøjer. Der tages udgangspunkt i viden om, hvad der virker for de enkelte grupper.
  • Redskaber og indsatser i serviceloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats, der kan understøtte, at personer med et specifikt handicap kommer i beskæftigelse.
  • Hvilke teknologier der kan understøtte beskæftigelse for personer med handicap.
  • Hvilke potentialer, der kan være for kommunerne ved at investere i indsatser for borgere med handicap. 

Læs mere i det politiske udspil

Samarbejde og inddragelse

Vidensplatformen er udviklet i et samarbejde mellem VIVE, Implement og Social- og Boligstyrelsen. 

Repræsentanter fra handicaporganisationer, sagsbehandlere (både fra jobcentre og socialforvaltninger), arbejdsgivere og STAR har bidraget i udviklingsarbejdet.
Også borgere og fagspecialister har bidraget med praksisnær viden og erfaring til kvalificering af platformens indhold.

Kontakt

Hanne Langeland
Specialkonsulent