Gå til indhold
Forside > Tværgående områder > Handicap og beskæftigelse > Love og støtteordninger > Løntilskud til nyuddannede med handicap (”isbryderordning”)

Løntilskud til nyuddannede med handicap (”isbryderordning”)

Nyuddannede mennesker med handicap kan få løntilskud til ansættelse i henhold til ”isbryderordningen”.

Formålet med isbryderordningen er at støtte ledige med handicap, der har taget en uddannelse, i at komme i beskæftigelse.

Jobcenteret kan således give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

Ordningen retter sig imod personer, som mangler erhvervserfaring inden for det område, som deres uddannelse kvalificerer til.

Forudsætninger 

Isbryderordningen retter sig imod nyuddannede med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse.

Ansættelsen med løntilskud skal påbegyndes senest to år efter uddannelsens afslutning.

Vilkår

Løn- og arbejdsvilkår skal være i overensstemmelse med overenskomsten eller de sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende arbejde. Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud i op til et år.

Jobcenteret skal godkende løntilskudsansættelsen. Virksomheden skal blandt andet leve op til kravet om merbeskæftigelse.
Det betyder, at ansættelsen med løntilskud skal føre til en nettoudvidelse af virksomhedens stab af 
medarbejdere.

Se filmen om Frederik, der har et synshandicap.

Mere viden

Ikon af arbejdsplads
Isbryderordningen

Ikon af kommune
Løntilskud til nyuddannede med handicap

Ikon af borger
Løntilskud til nyuddannede med handicap - isbryderordningen

Læs mere om opkvalificering af nyuddannede med handicap

Sidst opdateret 12/08 2021