Gå til indhold

Stikprøvekontrol - Tilbudstype og juridiske grundlag

Socialstyrelsen gennemførte i september 2020 en stikprøvekontrol med fokus på tilbudstype og juridiske grundlag, jf. oplysningsnummer 11 i bilag 1 i bekendtgørelsen om Tilbudsportalen.

Socialstyrelsen er forpligtiget til at føre stikprøvekontrol med oplysningerne på Tilbudsportalen i henhold til § 14, stk. 4 i lov om social service, samt kapitel 5 i bekendtgørelse om Tilbudsportalen.

På den baggrund igangsatte Socialstyrelsen i september 2020 en stikprøvekontrol med fokus på tilbudstype og juridiske grundlag.

Konkret blev der ført kontrol med tilbud i Tilbudsportalen, hvis oplysninger formodentlig ikke burde være offentliggjort på Tilbudsportalen, men som i stedet burde være offentliggjort på Plejehjemsoversigten, jf. § 14 a i lov om social service.

Socialstyrelsens proces for stikprøvekontrol med oplysninger i Tilbudsportalen 

Plejehjemsoversigten

Plejehjemsoversigten har til formål at give et overblik over alle plejehjem, plejecentre og friplejeboliger målrettet ældre samt understøtte det frie valg af plejehjem.

Reglerne for Plejehjemsoversigten, herunder hvilke oplysninger der skal indrapporteres til oversigten, er fastsat i § 14 a, stk. 4 i lov om social service og bekendtgørelsen om Plejehjemsoversigten.

Gå til Plejehjemsoversigten

Tilbud, som ikke længere skal fremgå af Tilbudsportalen

Hvis et tilbud ikke længere bør være offentliggjort på Tilbudsportalen, skal tilbuddet kontakte sin godkendende/tilsynsførende myndighed med henblik på at få tilbuddets oplysninger fjernet fra Tilbudsportalens offentliggjorte side.

Sidst opdateret 01/12 2020