Gå til indhold

Interview

Som tilsynskonsulent i socialtilsynet kan interview anvendes til at styrke vidensgrundlaget og kvalificere vurderingen af kvaliteten i plejefamilier og tilbud.

Interview er en udbredt metode til at opnå viden om menneskers livssituation, synspunkter og oplevelser.

I en socialtilsynssammenhæng anvendes interview, med en eller flere personer, til at belyse en række udvalgte områder, som kan sige noget om kvaliteten i tilbuddet.

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvad er interview?

Et interview er en aktiv interaktion og foregår derfor ikke upåvirket af interaktionen mellem interviewpersonen, intervieweren og konteksten omkring interviewet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at relationen er afgørende for den viden, som man opnår. Intervieweren bør give interviewpersonen de bedste rammer for at udtale sig og reflektere over relationen, interviewets forløb og kontekstens betydning.

I en tilsynssammenhæng er intervieweren oftest en tilsynskonsulent, og interviewet gennemføres på et besøg hos en plejefamilie eller et tilbud

Udvælgelse af interviewpersoner

En reflekteret og risikobaseret udvælgelse af interviewpersoner har til formål at sikre, at relevante oplysninger bliver indhentet, og at forskellige perspektiver bliver afdækket.

  • Interview af medarbejdere kan medvirke til at belyse, hvordan arbejdet tilrettelægges, og efterprøve, hvorvidt det sociale tilbuds værdier, faglige målsætninger, metoder og retningslinjer er kendte for medarbejderne og praktiseres i hverdagen på en måde, som er respektfuld og kommer borgerne til gavn. Den tilsynsførende kan desuden få oplysninger om medarbejdernes kompetencer og muligheder for kompetenceudvikling.
  • Interview af borgere kan belyse, hvordan tilbuddets værdier, faglige målsætninger, metoder og retningslinjer afspejles i hverdagen og opleves af borgerne. Den tilsynsførende kan desuden få oplysninger om, hvorvidt indsatsen er med til at skabe en reel og positiv forskel for borgerne.
  • Interview af ledelsen kan medvirke til at belyse rammerne for tilbuddets overordnede drift, fx tilbuddets værdigrundlag og ledelsens strategiske fokus. Interviewet kan endvidere give oplysninger om, hvordan ledelsen sikrer, at faglige målsætninger, metoder og retningslinjer er kendte af medarbejderen og anvendes i overensstemmelse med intentionerne. Den tilsynsførende kan ligeledes få oplysninger om ledelsens egne kompetencer og kompetenceudvikling.
  • Interview af pårørende kan belyse, hvordan det sociale tilbuds værdier, faglige målsætninger, metoder og retningslinjer afspejles og opleves af de pårørende i samarbejdet med tilbuddet. I de tilfælde, hvor borgere har svære kognitive eller kommunikative funktionsnedsættelser, vil pårørende i et vist omfang kunne repræsentere borgerperspektivet i tilsynet. Den tilsynsførende kan endvidere få oplysninger om de pårørendes oplevelse af, hvorvidt det sociale tilbuds indsats er med til at skabe en reel og positiv forskel for borgerne.
  • Interview af myndighedssagsbehandleren kan medvirke til at belyse, om det sociale tilbud fremviser positive resultater i forhold til de mål, der er opstillet for borgernes ophold. Den tilsynsførende kan desuden få oplysninger om kvaliteten i det generelle tilbud, fx vedrørende samarbejde eller skriftlighed, som kan have betydning for den videre udvikling af kvaliteten i det sociale tilbud.
  • Interview af andre relevante personer (fx lærere eller idrætstrænere med videre) kan medvirke til at belyse en konkret problemstilling, fx i tilfælde af klager eller underretning om alvorlige forhold i det sociale tilbud.

Når der blandt en større gruppe af fx borgere eller medarbejdere skal udvælges personer til interview, kan en fordeling på parametre, som fx køn, alder jobfunktion og indskrivningsdato, medvirke til at sikre yderligere variation.

Valg af interviewform

Afhængig af interviewets formål og det planlagte indhold, skal den tilsynsførende beslutte, hvilken interviewform der skal benyttes.

  • Individuelt interview egner sig til at afdække, hvordan interviewpersonen tænker og føler, hvilke erfaringer den pågældende har, og hvordan hans/hendes forestillingsverden ser ud. Interviewet foregår som regel ansigt til ansigt, idet observationer af mimik og kropssprog også har betydning for, hvordan vi tolker andres udsagn. Den tilsynsførende anvender en interviewguide med planlagte emner og spørgsmål, men kan også efter behov afvige fra de planlagte spørgsmål for at forfølge nye spor i samtalen.
  • Telefoninterview egner sig bedst til mere faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Interviewet kan struktureres på forskellig vis: fra et spørgeskema med svarmuligheder (lukkede spørgsmål) til et tematiseret interview med åbne spørgsmål, som giver den tilsynsførende mulighed for at få uddybet udsagn.
  • Gruppeinterview egner sig til at afdække en gruppes holdninger, erfaringer og lokale forståelser af et bestemt emne eller situation. Afhængig af formålet kan interviewformen også anvendes til at få indblik i en gruppedynamik fx i en familie eller medarbejdergruppe. Interviewet foregår som en dialog mellem interviewpersonerne, hvor intervieweren, der fungerer som en form for moderator, lytter og observerer og undervejs guider samtalen omkring forskellige emner og spørgsmål.

    For at få det optimale udbytte af interviewet skal intervieweren forberede, hvordan interviewet skal faciliteres.

    Interaktionen mellem interviewpersonerne kan fx fremmes ved brug af forskellige hjælpemidler og øvelser, og det kan være hensigtsmæssigt at have overvejet, hvordan forskellige situationer kan håndteres. Fx kan nogle personer være mere snakkende eller dominerende, hvilket kan stå i vejen for, at andre vil ytre sig og give udtryk for deres holdninger og synspunkter.

Interviewguide

At stille spørgsmål og få brugbare svar er langt sværere, end man tror. Det kræver både forberedelse og øvelse at lave gode interview.

En grundlæggende del af forberedelsen til interviewet er overvejelser om, hvad der ønskes belyst, og hvordan spørgsmålene skal formuleres for at give den ønskede indsigt. Til brug herfor bør man udarbejde en interviewguide, som indeholder en oversigt over de emner, der ønskes belyst i interviewet og spørgsmål til hvert emne.

En interviewguide sikrer, at man kommer rundt om alle punkter, men ikke nødvendigvis i den planlagte rækkefølge.

Spørgeteknik

I modsætning til en samtale, hvor man instinktivt forsøger at undgå noget, der er ubehageligt, vil man i interviewet forsøge at forstå, hvad der kunne være ubehageligt.

Den tilsynsførende lytter, spørger og udviser interesse for, hvordan interviewpersonen oplever sin virkelighed. Interessen må dog ikke række længere end formålet med interviewet.

En måde at få fyldestgørende beskrivelser er ved at stille spørgsmål om handlinger, adfærd og aktiviteter. Et konkret spørgsmål kunne lyde: ”Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du får Camilla op om morgenen og klar til at komme i skole. Du kan jo starte med at fortælle, hvad du gør, når du skal vække hende?

Det er også vigtigt at kunne stille opfølgende spørgsmål til de svar, der bliver givet. Et eksempel kunne lyde: ”Du siger, at I anvender metoden Low Arousal. Kan du give mig et eksempel på, hvordan du bruger Lov Arousal i dit arbejde?

De tilsynsførende kan sålede, afhængig af formålet og emnerne i interviewet repræsentere forskellige former for viden og indtage forskellige positioner, som kan medvirke til at nuancere forståelsen af interviewpersonernes udsagn.

Spørgsmålene bør formuleres som åbne spørgsmål, der ikke blot skal besvares med ja/nej. Det er også en fordel at forberede opfølgende spørgsmål, som kan anspore interviewpersonen til at sætte endnu flere ord på et givent emne.

Men bør imidlertid også være forberedt på at kunne afvige fra de planlagte spørgsmål for at kunne forfølge nye relevante spor i samtalen.

Gode råd

  • Man kan spørge om stort set alt, hvis spørgsmålet er rimeligt i forhold til formålet med interviewet.
  • Stil hvem, hvad og hvordan-spørgsmål og ikke spørgsmål, der skal besvares med ja/nej. Åbne spørgsmål giver ikke en bestemt ramme for svaret, hvilket gør det muligt for den interviewede at udtrykke sin egen mening.
  • Stil enkle og direkte spørgsmål. Derved bliver spørgsmålene sjældent "følsomme". Undgå indirekte spørgsmål eller at "pakke" et følsomt emne ind. Brug begreber, som det må formodes, at den interviewede kender.
  • Tag ikke noget for givet, og tro ikke, at du forstår alt. Den interviewede er "eksperten" i sig selv, sine meninger og adfærd. I et interview må man derfor gå længere og stille opfølgende spørgsmål for at forstå betydningen af et udsagn.
  • Undgå hypotetiske og provokerende spørgsmål. De hører ikke hjemme i et interview og kan ødelægge kontakten.
  • Undgå at bruge ordet "men". Brug i stedet "og". Ordet "men" betegner et modsætningsforhold, og kan af den interviewpersonen blive opfattet, som om intervieweren ikke er enig i et udsagn.
  • Undgå egne personlige synspunkter.

Udførelse af interviewet

Den tilsynsførende skal fra begyndelsen af interviewet rammesætte interviewet og gøre det tydeligt, hvordan interviewet skal foregå, hvornår det slutter, og hvad der sker efterfølgende.

Derudover skal interviewpersonen gøres opmærksom på retten til ikke at ville medvirke samt at han/hun ikke behøver svare på alle spørgsmål. Interviewpersonen kan når som helst afbryde interviewet.

Ved udførelsen af interviewet kan det være hjælpsomt at være to personer, hvor den ene gennemfører interviewet, og den anden observerer og noterer i baggrunden og supplerer med spørgsmål. Personsammensætningen kan udover at være en praktisk løsning også kvalificere forberedelsen, selve interviewet og den efterfølgende vurdering.

Et godt resultat er som hovedregel afhængigt af, at interviewet foregår i uforstyrrede rammer, hvor den interviewede føler sig tryg. Der bør ikke være tilhørere, telefoner eller kolleger, der forstyrrer. Det kan være en god ide at lade den eller de, som skal interviewes vælge stedet.

Håndtering af afbud

Da tilsynsinterviewet indebærer et kontrolelement, vil det umiddelbart være uacceptabelt, at der udpeges en medarbejder til interview, som ikke vil medvirke. Årsagen hertil vil i givet fald skulle undersøges nærmere. Derimod er det helt legitimt, at en borger afslår at deltage eller stopper interviewet undervejs.

Rollen som interviewer

Rollen som tilsynsførende og myndighedsperson medfører, at den tilsynsførende i de fleste tilfælde bliver opfattet som en autoritet af interviewpersonerne. For nogle kan det derfor opleves som ubehageligt og give anledning til utryghed at medvirke i et tilsynsinterview.

Den tilsynsførende skal derfor overveje, hvordan han/hun med sin adfærd og fremtoning kan mindske denne effekt på situationen. Generelt kan man sige, at den tilsynsførende bør virke upåfaldende i sin adfærd og udvise almindelig høflighed og imødekommenhed.

For at den interviewede også bagefter føler sig tryg ved at have bidraget med information, kan interviewet afsluttes med, at den tilsynsførende gennemgår de væsentligste udsagn sammen med den interviewede og sikrer sig, at de er rigtigt forstået. Det giver den interviewede et indtryk af, hvad den tilsynsførende ”går hjem med”, og minimerer risikoen for, at den interviewede på et senere tidspunkt fx ikke ønsker at stå ved egne udsagn.

Interviewdata

Uanset interviewform skal intervieweren overveje, hvordan udsagn fra interviewet skal registreres. Data fra et interview kan bestå af både video- og lydoptagelser og af noter. Hver fremgangsmåde har sin fordel.

Ved en lydoptagelse kan man fx genkende stemmen, lytte til tonefaldet og høre pauserne. Ved en videooptagelse kan man følge mimik og kropssprog.

I noterne har man til gengæld mulighed for at beskrive fx en særlig stemning eller andet, som man har hæftet sig ved i situationen, og som kan spille en rolle i analysen af interviewet.

De fleste tilsynsførende tager løbende noter under interviewet. Det kan på den ene side virke distraherende, og på den anden side kan det virke useriøst, hvis den tilsynsførende ikke noterer noget overhovedet. Det kan være vigtigt at finde en balance, hvor kun stikord eller de mest værdifulde udsagn i forhold til interviewguiden noteres ned under selve interviewet.
     Det er væsentligt, at den tilsynsførende gengiver udsagn så præcist som muligt, og afholder sig fra at tolke på beskrivelser og svar. Den tilsynsførende kan efter interviewet, på et uforstyrret sted, notere et sammendrag af interviewet med kommentarer.

Den tilsynsførende læser efterfølgende sine noter og overvejer, hvilke udsagn man har hørt i interviewet. Selvom den tilsynsførende i praksis godt kan påbegynde sin analyse og se visse sammenhænge allerede undervejs i interviewet, anbefales det at have lidt distance til selve interviewet, før man færdiggør analysen og vurderingen. Det kan være en god ide at "sove på det" og drøfte evt. uklarheder i de faglige miljøer eller med ledelsen.

Analysen vil primært bestå i at sammenholde data fra interview med de data, der er indsamlet fra andre kilder (kildetriangulering). Uoverensstemmelser kan give anledning til nærmere undersøgelser, inden det samlede datamateriale kan siges at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for de faglige vurderinger.

Den tilsynsførende foretager herefter en vurdering af kvaliteten i tilbuddet i forhold til kvalitetsmodellen og anvender data fra blandt andet interviewet til at begrunde vurderinger.

Sidst opdateret 12/10 2021