Hvordan bruges kvalitetsmodellen?

Socialtilsynet skal anvende kvalitetsmodellen ved vurderingen af kvaliteten i tilbuddene, både ved godkendelse og i det driftsorienterede tilsyn.

I kvalitetsmodellen er de syv kvalitetstemaer, som fremgår af § 6 nr. 1-6  og 8 i lov om socialtilsyn, konkretiseret i en række kvalitetskriterier. Kriterierne er udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kvalitetskriterium er der en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, om den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.

I vurderingen af kvaliteten skal socialtilsynet bedømme alle indikatorer i kvalitetsmodellen. Bedømmelsen af indikatorerne understøtter socialtilsynets vurdering af, i hvilken grad tilbuddet opfylder kvalitetskriterierne. På baggrund af vurderingen af kriterierne foretager socialtilsynet en vurdering af tilbuddets kvalitet indenfor hvert af de syv temaer.

Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som skal indgå i socialtilsynets vurderinga f kvaliteten. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderinge, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. 

Læs om Principper for kvalitetsvurderingen

Ingen automatik mellem kvalitetsvurdering og afgørelse

Der er ingen faste regler for, hvilke følger eventuelle mangler i opfyldelsen af de enkelte indikatorer skal have for tilbuddets godkendelse. Det er f.eks. ikke sådan, at mangler ved bestemte indikatorer eller mangler ved et bestemt antal indikatorer automatisk fører til en betinget godkendelse eller afslag på godkendelsen.

Kvalitetsvurderingen formidles til tilbuddet i en rapport. Kvalitetsvurderingen på temaniveau gøres tilgængelig på Tilbudsportalen, hvis tilbuddet godkendes.

Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved godkendelse af nye tilbud og i det løbende driftsorienterede tilsyn.

  • Kvalitetsvurdering ved godkendelse af nye tilbud og plejefamilier
  • Kvalitetsvurdering ved driftsorienteret tilsyn

Kvalitetsvurdering ved godkendelse af nye tilbud og plejefamilier

Ved godkendelse af nye tilbud skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for de syv temaer.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen, og for hver indikator bedømmes et af følgende:

  • Tilbuddet forventes at kunne opfylde indikatoren
  • Tilbuddet forventes ikke at kunne opfylde indikatoren.

Bedømmelsen af indikatorerne giver grundlag for socialtilsynets vurdering af kriterierne. Derudfra foretages en vurdering af, hvorvidt tilbuddet eller plejefamilien forventes at kunne levere fornøden kvalitet inden for hver af de syv temaer. 

Vurdering af forudsætninger og forventet evne

Socialtilsynet skal vurdere tilbuddets eller plejefamiliens forudsætninger for og forventede evne til at opfylde indikatorer og kriterier. Det er først i det løbende tilsyn, det kan vurderes, om tilbuddet i praksis har den fornødne kvalitet og herunder, om det når de mål for borgerne, som indikatorerne handler om. 

En forventet evne til at levere den fornødne kvalitet kan blandt andet følge af tilbuddets eller plejefamiliens ansøgning, nedskrevne retningslinjer, og de kan sandsynliggøres ved samtaler med ansøgeren samt besigtigelse af stedet.

For et tilbud med målgruppen børn/voksne med autisme, kan forudsætningerne for at opfylde indikator 14.a: ”Borgerne trives i de fysiske rammer”, fx afspejle sig i, at tilbuddet har fagligt velfunderede overvejelser over og planer for indretningen af de fysiske rammer set i forhold til målgruppens behov. Fx således at borgerne har mulighed for at deltage i fællesarealerne på en måde, hvor der tages hensyn til borgernes behov for at være skærmet, uden at de skal trække sig fra fællesskabet.

For en plejefamilie kan forudsætninger og forventet evne til at opfylde indikator 4.a.:
”Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet, i barnets handleplan ”, fx afspejle sig i, at plejeforældrene kender til servicelovens bestemmelse om handleplaner for børn, der anbringes, og at de gør sig relevante overvejelser i forhold til det at skulle arbejde efter mål fastsat af anbringende kommuner.

Læs mere om godkendelse af nye tilbud

Læs mere om godkendelse af nye plejefamilier

Kvalitetsvurdering ved driftsorienteret tilsyn

Ved det driftsorienterede tilsyn skal eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i vurderingen af kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien. Socialtilsynet skal her vurdere i hvor høj grad indikatorerne er opfyldt. Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne. På baggrund af vurdering af kriterierne foretages en vurdering af tilbuddets kvalitet inden for hvert af de syv temaer.

Den skriftlige vurdering på temaniveau gøres tilgængelig på Tilbudsportalen.

I forlængelse af den skriftlige bedømmelse af hver indikator gives samtidig en score. Det samlede resultat af denne talmæssige score udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”. Dette giver overblik over kvalitetsvurderingen og bruges i dialogen med tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet. Spindelvævet offentliggøres ikke.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen.

Indikatorerne bedømmes efter følgende skala:

I meget høj grad opfyldt (5)
I høj grad opfyldt (4)
I middel grad opfyldt (3)
I lav grad opfyldt (2)
I meget lav grad opfyldt (1)

Socialstyrelsen har opstillet nogle pejlemærker for brugen af femtrins skalaen.

Læs mere om skalaforståelse her

Formålet med at score

Hver indikator gives en score. Ud fra scorerne af indikatorerne udregnes automatisk en samlet score for hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”.

Formålet med at score er at tydeliggøre socialtilsynets bedømmelser og skabe overblik over kvalitetsvurderingen. Det kan være med til at tydeliggøre udviklingspunkter eller mangler i kvaliteten. Spindelvævet bruges kun i dialogen med tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.

Brugen af scoringer giver også et fælles grundlag for at diskutere og sammenligne vurderinger på tværs af tilsynskonsulenter og på tværs af tilbud. Erfaringer, fx fra Voksenudredningsmetoden viser, at det at score er velegnet som et fagligt refleksionsværktøj. Det vil sige, at tilsynskonsulenterne med udgangspunkt i konkrete sager kan drøfte og sammenligne angivelse af score og argumentationen bag. Scoringen af indikatorerne kan på den måde bidrage til at skabe en ensartet standard for vurdering af tilbuddenes kvalitet.

Scorerne muliggør også opsamling af data om tilbuddenes kvalitet. Disse data kan bruges til at lave analyser af udviklingen i tilbuddenes kvalitet.

Både den skriftlige vurdering og spindelvævet formidles til tilbuddet i en rapport. Den skriftlige del af kvalitetsvurderingen offentliggøres på tilbudsportalen på temaniveau, hvis tilbuddet (fortsat) er godkendt. "Spindelvævet" offentliggøres ikke på Tilbudsportalen.

Indikatorerne bedømmes efter ordlyd

Indikatorerne bedømmes så vidt muligt efter ordlyd. Det vil sige, at der i bedømmelsen på indikatorniveau ikke tages hensyn til tilbuddets karakter eller målgruppe. Desuden at der ikke bedømmes relativt i forhold til andre tilbud.

At bedømme efter ordlyd kan fx illustreres i forhold til indikator 1.b. for sociale tilbud: ” Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. ”. Kun tilbud, hvor alle borgerne, er i uddannelse, beskæftigelse, eller dagtilbud i form af samværs- og aktivitetstilbud, kan indikatoren bedømmes til ”I meget høj grad opfyldt”.

Det kan også illustreres i forhold til Indikator 4.a for plejefamilier:
”Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet, i barnets handleplan”. Indikatoren er kun opfyldt "i meget høj grad", hvis plejefamilien kender målene. Dette uanset, hvad årsagerne til det manglende kendskab til målene måtte være - fx at kommunen, der har ansvaret for plejebarnet, ikke har udleveret relevante dele af handleplanen til familien.

Hent Definition af centrale begreber i kvalitetsmodellen i Oversigt over alle guides og redskaber

Vurdering af kriterierne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe

Bedømmelsen af indikatorerne understøtter socialtilsynets vurdering af kriteriet. Det vil sige vurderingen af, i hvilken grad tilbuddet, opfylder/når de mål, som kriterierne udtrykker.

Indikatorerne er overvejende resultatorienterede. De kan ses som udvalgte nedslagspunkter, som socialtilsynet skal undersøge og vurdere kvaliteten i forhold til. Indikatorerne kan også ses som opmærksomhedspunkter. Det vil sige forhold, som socialtilsynet skal være særlig opmærksom på. Fx om borgerne indgår i sociale aktiviteter uden for tilbuddet. Formålet er, at tilbud primært vurderes på deres resultater for borgerne.

Det vil sige, at indikatorbedømmelserne ikke nødvendigvis alene er afgørende for, i hvilken grad et kriterie er opfyldt. Socialtilsynet kan dels tillægge indikatorbedømmelserne forskellig vægt. Socialtilsynet kan også inddrage andre relevante forhold, end indikatorerne i vurderingen af kriteriet. Det afhænger af det konkrete tilbuds karakter og målgruppe eller den konkrete plejefamilies godkendelsesgrundlag og opgave.

Vurdering på temaniveau

Bedømmelsen af indikatorerne og vurderingen af kriterierne understøtter socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet inden for hvert tema. På temaniveau foretages en generel vurdering af tilbuddets kvalitet, og temavurderingen har en konkluderende form.

Temavurderingerne gøres tilgængelige på Tilbudsportalen, og skal derfor kunne læses og forstås selvstændigt – være selvbærende. Det vil sige, at temavurderingerne skal kunne læses og forstås, uden at det er nødvendigt at læse vurderingerne på kriterie- og indikator niveauerne for at forstå de væsentligste forhold i vurderingen. De skal også kunne læses og forstås, uden at kende kvalitetsmodellen i detaljer. Det vil sige, at begreber som ”score”, ”indikator 2a” mv. med fordel kan undgås i temavurderingerne. Begrebet selvbærende henviser endvidere til, at temavurderingerne formuleres på en sådan måde, at de ikke nødvendigvis skal omformuleres ved mindre ændringer i tilbuddet.

Socialstyrelsen har udarbejdet et undervisningsmateriale om brug af kvalitetsmodellen.

Læs mere om Principper for kvalitetsvurderingen 

Læs mere om Socialstyrelsens anbefalinger

Tydelige begrundelser

Der vil altid være et fagligt skøn forbundet med vurderingen af, i hvor høj grad et tilbud opfylder de enkelte indikatorer og kriterier. En del indikatorer indeholder begreber som kræver tolkning, fx relevante metoder eller hensigtsmæssig familiestruktur. I vurderingen af kriterierne kan socialtilsynet endvidere tillægge indikatorbedømmelserne forskellig vægt og socialtilsynet kan også inddrage andre forhold end indikatorerne.

Det er dermed vigtigt, at socialtilsynets bedømmelser begrundes, så det altid tydeligt fremgår, hvilke forhold socialtilsynet har inddraget og lagt vægt på samt ud fra hvilke datakilder.

 

 

 

 

Sidst opdateret 26/06 2017