Auditforløb

Socialstyrelsens auditfunktion gennemfører hvert år et antal auditforløb med deltagelse af 2 eller flere socialtilsyn. Formålet med auditforløbende er dels at understøtte det enkelte socialtilsyns praksis og dels at understøtte, at der sker en koordinering af opgaveløsningen i de 5 socialtilsyn, herunder at der sker en tilnærmelsesvis ensartet udvikling af praksis i de 5 socialtilsyn.

Auditmetoden udgør en særlig metodisk ramme, hvor fagpersoner vurderer og drøfter den faglige praksis, som er udvalgt som genstand for auditforløbet. Den udvalgte faglige praksis kan fx være socialtilsynenes inddragelse af borgerens perspektiv i tilsynet, det økonomiske tilsyn med sociale tilbud eller tilsynet med familiedynamik og familiestruktur på plejefamilieområdet.

En forudsætning for gennemførelse af et auditforløb er, at der foreligger dokumentation for den gennemførte praksis. Dokumentationen vil oftest bestå af skriftligt materiale i form af tilsynsrapporter og eksempelvis praksisbeskrivelser samt andre foreliggende sagsdokumenter.

Hertil kan også være andre former for dokumentation, fx eksterne eller interne undersøgelser på det område, som er genstand for auditforløbet.

På grundlag af auditforløbene udarbejder Socialstyrelsen anbefalinger, særlige fokusområder eller faglig vejledning til de 5 socialtilsyn. Disse skal medvirke til at styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene.

Anbefalingerne, de særlige fokusområder eller den faglige vejledning opstilles på baggrund af sagsdokumenterne og drøftelserne i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager og i forhold, der vurderes at kunne forbedres.

Auditfunktionen anvender 2 former for auditeringer: den lærende audit og den undersøgende audit.

Den lærende audit

Socialstyrelsen har siden 2014 gennemført en række lærende audits. Formålet med de lærende audits er overordnet:

  • At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene.
  • Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene.
  • At skabe rum for faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. 
  • At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen.

De lærende audits tager udgangspunkt i socialtilsynenes faglige praksis, herunder socialtilsynenes kvalitetsvurderinger af sociale tilbud og plejefamilier, oftest med udgangspunkt i udvalgte dele af kvalitetsmodellen.

Inden auditeringen udarbejder Socialstyrelsens auditfunktion et vurderingsmateriale, som deltagerne skal anvende til at foretage vurderinger af de sagsdokumenter, der ligger til grund for auditeringen. Vurderingsmaterialet danner således rammen for auditeringen.

På baggrund af det lærende auditforløb opstiller Socialstyrelsen efterfølgende anbefalinger og/eller særlige fokusområder, som socialtilsynene med fordel kan arbejde med mhp. at styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling af praksis i socialtilsynene.

Den undersøgende audit

Den undersøgende audit anvendes, når Socialstyrelsens auditfunktion har en formodning om, at der, på et nærmere bestemt område, er tilsynsmæssige uhensigtsmæssigheder, som har en karakter, der betyder, at auditfunktionen ønsker at undersøge den tilsynsmæssige praksis nærmere.

Disse uhensigtsmæssigheder kan fx omhandle væsentlige forskelle i tilsynspraksis på tværs af tilsynene eller generel problematisk tilsynspraksis.

Auditfunktionen kan blive gjort bekendt med formodede uhensigtsmæssigheder via:

  • Auditfunktionens løbende monitoreringsarbejde af socialtilsynenes tilsynsvirksomhed.
  • Et eller flere socialtilsyn kan gøre auditfunktionen opmærksom på tilsynsmæssige uhensigtsmæssigheder. 
  • Omverdenen i form af interessenter og andre myndigheder kan gøre auditfunktionen opmærksom på tilsynsmæssige uhensigtsmæssigheder.

Den undersøgende audit tager udgangspunkt i, at Socialstyrelsen opstiller en eller flere hypoteser om, hvad de tilsynsmæssige uhensigtsmæssigheder går ud på. På baggrund af denne/disse hypoteser udarbejdes et vurderingsmateriale, som danner rammen for auditeringen.

Den undersøgende audit kan have 2 udfald: enten kan det konkluderes, at de opstillede hypoteser ikke er blevet bekræftet, eller at hypoteserne er blevet bekræftet helt eller delvist.

På den baggrund udarbejder Socialstyrelsen en faglige vejledning til de 5 socialtilsyn med fokus på det gode tilsyn på det pågældende område. I tilknytning til den faglige vejledning udarbejdes en opfølgningsplan, der beskriver, hvordan Socialstyrelsen vil understøtte implementeringen af den faglige vejledning.

Sidst opdateret 11/02 2019