Projekter og initiativer
Mere kvalitet i plejefamilier – nyt godkendelseskoncept og vidensbaseret grundkursus
Socialstyrelsen udvikler, i samarbejde med de 5 socialtilsyn, et nyt godkendelseskoncept, som skal styrke godkendelsesforløbet og sikre en ensartet godkendelse af plejefamilier i Danmark. Der bliver desuden udviklet et nyt vidensbaseret, nationalt grundkursus, der skal ruste ansøgerne til opgaven.
Koordination af tilsyn mhp. forebyggelse af vold på botilbud
Arbejdstilsynet og socialtilsynene koordinerer tilsynet med henblik på at forebygge vold mellem borgere og ansatte i botilbud. Formålet er at skabe sammenhæng mellem tilsynenes tilbagemeldinger, således at botilbud, der oplever problemer med vold, får et klart billede af, hvordan de kan leve op til lovkravene og iværksætte voldsforebyggende tiltag.