SØM uddannelse

I perioden 2018-2020 tilbydes uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Uddannelsen varetages af Incentive og VIVE for Socialstyrelsen. Her på siden kan du finde mere information om kurserne.

Incentive og VIVE afholder for Socialstyrelsen uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Kurserne afholdes flere steder i landet. Uddannelsen består af en brugeruddannelse og en superbrugeruddannelse.

Brugeruddannelsen

Den grundlæggende SØM-uddannelse består af to kursusdage med ca. fem ugers mellemrum.

Målgruppen for kurset er ledere, økonomimedarbejdere samt socialfaglige medarbejdere. Vi anbefaler, at en kommune eller organisation sender både økonomifaglige og socialfaglige medarbejdere på samme kursus for at styrke fælles forståelse og dialog. Deltagelse på et kursus giver adgang til at kommunikere online med andre, der har været igennem SØM-uddannelsen. 

På de to kursusdage får deltagerne en grundig introduktion til SØM. Deltagerne lærer, hvordan man udfører beregninger i modellen i praksis, får erfaringer med at regne på egne cases samt opstille avancerede beregninger i modellen. Deltagerne får viden om, hvordan resultaterne kan anvendes hensigtsmæssigt i en beslutningssituation og får indsigt i de forudsætninger, de skal være opmærksomme på, når de anvender resultaterne fra SØM. 

Superbrugeruddannelsen

Superbrugeruddannelsen udbydes fra medio 2019 i form af online webinarer, hvor der er mulighed for at blive klogere på specifikke emner. Superbrugeruddannelsen retter sig primært mod SØM-brugere, som ønsker at dykke endnu mere ned i SØM. Som uddannet superbruger vil man være i stand til at undervise andre i brugen af modellen og hjælpe med at udbrede modellen i organisationen.

Du kan læse mere om uddannelsen samt tilmelde dig her. 

Du kan med fordel deltage i uddannelsen, selv hvis du tidligere har deltaget i Socialstyrelsens introkurser.

 

 

Sidst opdateret 17/10 2019