Forside > Tværgående områder > Om Socialstyrelsens viden > SØM > Support og FAQ > FAQ > FAQ - Vidensdatabasen, målgrupper

FAQ - Vidensdatabasen, målgrupper

Spørgsmål og svar - Den Socialøkonomiske Investeringmodel, SØM

Fold alle teksterne ud eller ind

Målgruppen for min indsats er ikke i vidensdatabasen. Kan jeg stadig foretage en SØM-beregning?

Beregningsrammen i SØM kan bruges til alle målgrupper og indsatser, men vidensdatabasen indeholder kun effekt-, konsekvens- og prisestimater for de nuværende målgrupper i SØM.

Hvis målgruppen for den indsats, du ønsker at regne på, ikke er med i SØMs vidensdatabase, kan du i stedet for definere din egen målgruppe. Det betyder, at du ikke kan bruge konsekvens- og prisestimater fra SØMs vidensdatabase til inspiration, men selv skal indtaste dine egne bud, da vidensdatabasen kun indeholder estimater for de inkluderede målgrupper.  

Du kan eventuelt også vælge den SØM-målgruppe, der bedst ligner målgruppen for din indsats, og tilpasse konsekvens- og prisestimaterne, så de stemmer overens med de forventede konsekvenser og priser for netop din målgruppe. Vidensdatabasen kan derved give inspiration til estimaterne for din indsats.

Min målgruppe har ikke samme karakteristika, som målgruppen jeg har valgt i min SØM-beregning. Kan jeg tilpasse SØM-målgruppen?

SØM-målgrupperne er afgrænset i de danske registre, og det er derfor ikke muligt at ændre på målgruppernes karakteristika. Karakteristika for målgruppen for din egen indsats vil derfor ikke nødvendigvis stemme overens med SØMs målgruppe.

Hvis du vurderer, at forskellene har betydning for konsekvenserne, kan du enten justere SØMs konsekvensestimater, selv indtaste størrelsen på de relevante konsekvensestimater eller definere din egen målgruppe.