FAQ - Tekniske spørgsmål

Spørgsmål og svar - Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvilke tekniske krav stilles, før jeg kan anvende SØM?

SØM er opbygget i Excel 2016 og er desuden testet i Excel 2013 og Excel 2010. Modellen virker i alle tre udgaver af Excel, men der kan være enkelte af de grafiske elementer, der fremstår anderledes i Excel 2010. Modellen virker kun i Excel til Windows.

Modellen benytter makroer, men er ikke testet i andre formater end ”.xlsb”. For at anvende modellen må din computers sikkerhedsindstillinger ikke blokere makroer. Husk at trykke på ”Aktiver makroer”, når du åbner SØM.

Hvor tit bliver SØM opdateret?

Vidensdatabasen bliver som minimum opdateret en gang årligt, når nye data er tilgængelige. På Socialstyrelsens hjemmeside kan du endvidere altid se, hvilken version af modellen, der er den senest opdaterede. På SØMs 'Oversigt' Oversigt i SØM kan du under punktet 'Version' se hvilken version af SØM du arbejder i samt se, hvilke ændringer der er foretaget i de forskellige versioner af SØM.

Ved at tilmelde dig SØMs nyhedsbrev vil du modtage besked, når modellen opdateres.

Tilmeld dig SØMs nyheder

Hvis du har kendskab til studier, som du mener, bør inkluderes i SØMs vidensdatabase, så kan du tage kontakt til SØM supporten.

Sidst opdateret 17/10 2019