Gå til indhold

Omkostningsvurdering af Siblings (SIBS)

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen SIBS målrettet søskende til børn og unge med funktionsnedsættelser og kronisk sygdom. Beregningen er lavet i Socialstyrelsens omkostningsmodel.

MÅLGRUPPE

Søskende til børn og unge med funktionsnedsættelser og kronisk sygdom

Målgruppe

Søskende til børn og unge med funktionsnedsættelser og kronisk sygdom i alderen 8-16 år og deres forældre.

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af søskendeinterventionen SIBS, forkortelse for Siblings, i Socialstyrelsens omkostningsmodel. Beregningen skal bidrage med viden om indsatsens forventede omkostninger for kommuner, som ønsker at implementere indsatsen.

Om SIBS

SIBS er et manualbaseret tilbud til søskende til børn og unge med funktionsnedsættelser. SIBS giver søskende til og muligheden for at kommunikere deres spørgsmål og følelser omkring søster/bror og deres funktionsnedsættelse, ligesom forældrene vejledes i en anderkendende kommunikationsform (lytte, udforske og bekræfte) i modsætning til en problemløsende tilgang.

Om omkostningsvurderingen

Omkostningsvurderingen bygger på følgende scenarie:

  • Indsatsen antages at være i drift i fem år
  • Det antages, at en kommune etablerer et team bestående af fire medarbejdere med hhv. pædagogisk og psykologi baggrund.
  • Teamet varetager årligt i 1-4 forløb
  • Et forløb består af 3-7 familier
  • Omkostninger forbundet med SIBS udgøres af omkostninger til uddannelse af medarbejdere samt drift af indsatsen i form af forberedelse og afholdelse af sessioner
  • Der er ikke medregnet sparede omkostninger, da der ikke er andre indsatser på området og dermed erstatter SIBS ikke andre indsatser

Hent udgivelsen og beregningen

Du kan læse omkostningsvurderingen af SIBS, der er lavet i Socialstyrelsens Omkostningsmodel, ved at hente udgivelsen via linket nedenfor.

Hent omkostningsvurdering af Siblings (SIBS)

Beregningen er også tilgængelige i Socialstyrelsens Omkostningsmodel. Det betyder, at du som bruger kan indlæse beregningerne direkte i modellen og justere i tallene og estimaterne efter de lokale forhold.

Hent den nyeste version af Socialstyrelsens Omkostningsmodel (Excel)

Om materialet


KONTAKT

SØM og Analyse
som-support@socialstyrelsen.dk

AKTØR

Socialstyrelsen

AKTØRTYPE

Socialstyrelsen

MATERIALETYPE

  • Input til SØM-beregning: Viden om omkostninger

UDARBEJDET

15/12 2021