Gå til indhold
Forside > Tværgående områder > Om Socialstyrelsens viden > SØM og analyser > SØM > Erfaringsdatabase > Økonomisk analyse af ICM målrettet udsatte grønlændere

Økonomisk analyse af ICM målrettet udsatte grønlændere

Københavns Kommune har lavet en SØM-beregning af ICM målrettet udsatte grønlændere. SØM-beregningen tager udgangspunkt i socialfaglige vurderinger, lokale data fra Københavns Kommune samt data fra SØMs vidensdatabase.

MÅLGRUPPE

Grønlændere i hjemløshed

Københavns Kommune har foretaget en SØM-beregning af ICM målrettet udsatte grønlændere i den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM (version 2.3). Indsatsen er afprøvet som en del af satspuljeprojektet ’Social investeringspulje på hjemløseområdet’. Beregningen bygger på viden fra SØMs vidensdatabase. socialfaglig viden om målgruppe samt lokale data fra Københavns Kommune og bidrager med viden om indsatsens omkostninger og forventede budgetøkonomiske konsekvenser.

Om indsatsen

ICM målrettet udsatte grønlændere består af en ICM-medarbejder, der med udgangspunkt i ICM-metoden (Housing First) skal sikre en helhedsorienteret og håndholdt indsats gennem støtte til udsatte grønlædere i hjemløshed i overgangen fra hjemløshed til et mindre udsat liv i egen bolig.

Om den økonomiske analyse

SØM-beregning er en scenarieanalyse, der baserer sig på en række antagelser og forudsætninger:

  • Indsatsen løber over en treårig periode (2019-2021). Baseret på det forventede antal deltagerforløb antages det, at der opstartes 11 individuelle deltagerforløb i den samlede periode. Forløbsvarigheden er sat til 1-2 år.
  • Omkostningerne forbundet med indsatsen baserer sig på de budgetterede omkostninger i projektet, mens sparede omkostninger er opgjort ud fra en vurdering af behovet for brug af støtte- og kontaktpersoner (SEL §99) i basisalternativet.
  • Succesraten er fastsat til 40 pct. og baserer sig på forventninger til andelen af målgruppen, der i projektet har opnået og fastholdt egen bolig.
  • De økonomiske konsekvenser forbundet med indsatsen er beregnet ud fra lokale data fra Københavns Kommune samt priser der deltvist stammer fra Københavns Kommunes egne opgørelser og delvist fra SØMs vidensdatabase.

Beregningen af ICM målrettet udsatte grønlændere viser et positivt budgetøkonomisk nettoresultat for Socialudvalget i Københavns Kommune over en 9-årig periode på ca. 66.500 kr. pr. deltager og et samlet positivt nettoresultat for hele projektet på ca. 700.000 kr.

Der er foretaget følsomhedsanalyser af kravet for succesraten for at beregnings nettoresultat er positivt afgrænset for Socialudvalget i Københavns Kommune.

Hent rapport og beregninger

Du kan hente den økonomiske analyse af ICM målrettet udsatte grønlædere udarbejdet af Københavns Kommune via linket nedenfor:

Hent afrapporteringen af den økonomiske analyse af ICM målrettet udsatte grønlændere

Du kan hente kommunens beregninger af indsatsen, der er lavet i SØM version 2.3, via linket nedenfor:

Hent SØM-beregning af ICM målrettet udsatte grønlændere

Om materialet


KONTAKT

Ikke angivet
Ikke angivet

AKTØR

Københavns Kommune

AKTØRTYPE

Kommune

MATERIALETYPE

  • SØM-beregning

UDARBEJDET

11/10 2021

Socialstyrelsen har ikke kendskab til og kan ikke vurdere de lokale forudsætninger, som beregningerne eller det øvrige materiale baserer sig på, og kvalitetssikrer og blåstempler derfor ikke materiale fra andre aktører. Eventuelle yderligere oplysninger må derfor indhentes fra den aktør, der har indsendt materialet.