Gå til indhold
Forside > Tværgående områder > Om Socialstyrelsens viden > SØM og analyser > SØM > Erfaringsdatabase > Økonomisk analyse af Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO)

Økonomisk analyse af Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO)

Haderslev Kommune har lavet en SØM-beregning af Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO). SØM-beregningen tager udgangspunkt i socialfaglige vurderinger, lokale data fra Haderslev Kommune samt data fra SØMs vidensdatabase.

MÅLGRUPPE

Hjemløse (18-65 år)

Haderslev Kommune har foretaget en beregning af Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO) i den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM (version 2.3). Indsatsen er afprøvet som en del af satspuljeprojektet ’Social investeringspulje på hjemløseområdet’. Beregningen bygger på viden fra SØMs vidensdatabase. socialfaglig viden om målgruppe samt lokale data fra Haderslev Kommune og bidrager med viden om indsatsens omkostninger og forventede budgetøkonomiske konsekvenser.

Om indsatsen

Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO) i Haderslev Kommune består af en omlægning af Haderslev Kommunes hjemløseindsats for borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed – med fokus på forebyggelsen af hjemløshed, herunder særligt ungegruppen fra 18 – 30 år. Metodegrundlaget for indsatsen er opsporende og forebyggende arbejde samt de evidensbaserede bostøttemetoder ICM og CTI.

Om den økonomiske analyse

SØM-beregning er en scenarieanalyse, der baserer sig på en række antagelser og forudsætninger:

  • Indsatsen løber over en treårig periode (2019-2021). Det antages, at der opstartes 20 individuelle deltagerforløb pr. år, og at forløbsvarigheden er 1-2 år.
  • Omkostningerne forbundet med indsatsen baserer sig på de budgetterede omkostninger i projektet, mens sparede omkostninger er opgjort ud fra en vurdering af behovet for brug af herberg- og forsorgshjem (SEL §110), socialpædagogisk støtte i eget hjem (SEL §85) og støtte og kontaktpersoner, jf. servicelovens §99, i basisalternativet.
  • Succesraten er fastsat til 40 pct. og baserer sig på erfaringer og socialfaglig viden om andelen af målgruppen, der i projektet har opnået og fastholdt egen bolig.
  • De økonomiske konsekvenser forbundet med indsatsen er beregnet ud fra konsekvenser og priser i SØMs vidensdatabase for målgruppen ’Voksne i hjemløshed (18-64 år)’.

Beregningen af HEFO viser et positivt budgetøkonomisk nettoresultat for det offentlige over en 10-årig periode på ca. 43.000 kr. pr. deltager og et samlet nettoresultat for hele projektet på ca. 2,6 mio. kr. Når der ses afgrænset på nettoresultatet for Haderslev Kommune er dette dog en smule negativt (ca. -300 kr. pr. deltager).

Der er foretaget følsomhedsanalyser af kravet for succesraten for at beregnings nettoresultat er positiv for henholdsvis det offentlige samlet set og afgrænset for kommunen.

Hent rapport og beregninger

Du kan hente den økonomiske analyse af Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO) udarbejdet af Haderslev Kommune via linket nedenfor:

Hent afrapporteringen af den økonomiske analyse af Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO)

Du kan hente kommunens beregninger af indsatsen, der er lavet i SØM version 2.3, via linket nedenfor:

Hent SØM-beregning Helhedsorienteret og forebyggende indsats for hjemløse borgere og borgere i risiko for hjemløshed (HEFO)

Om materialet


KONTAKT

Christian Skaarup Pedersen
cskp@haderslev.dk

AKTØR

Haderslev Kommune

AKTØRTYPE

Kommune

MATERIALETYPE

  • SØM-beregning

UDARBEJDET

30/09 2021

Socialstyrelsen har ikke kendskab til og kan ikke vurdere de lokale forudsætninger, som beregningerne eller det øvrige materiale baserer sig på, og kvalitetssikrer og blåstempler derfor ikke materiale fra andre aktører. Eventuelle yderligere oplysninger må derfor indhentes fra den aktør, der har indsendt materialet.