Gå til indhold

Økonomisk analyse af Cool Kids

Socialstyrelsen har lavet en SØM-beregning af behandlingsprogrammet Cool Kids. Cool Kids henvender sig til børn med angst i alderen 6-12 år, hvor barnets forældre også deltager i behandlingen. SØM-beregningen tager udgangspunkt i faglige skøn vedrørende programmet og estimater fra SØMs vidensdatabase.

MÅLGRUPPE

Børn med angst, depression eller anden affektiv lidelse

Socialstyrelsen har foretaget en beregning af behandlingsprogrammet Cool Kids i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Beregningen skal bidrage med viden om metodens omkostninger og forventede budgetøkonomiske konsekvenser. 

Om Cool Kids

Cool Kids er et behandlingsprogram for børn med angst i alderen 6-12 år, hvor barnets forældre også deltager i behandlingen. Formålet med Cool Kids er at reducere barnets angst og ruste forældre og børn til at håndtere angsten.

Om den økonomiske analyse

SØM-beregningen bygger på følgende scenarie:

  • Indsatsen antages at være i drift i 3 år
  • Hvert år antages 18 børn og deres forældre at deltage i programmet
  • Omkostningerne forbundet med Cool Kids udgøres primært af driftsomkostninger
  • Succesraten baserer sig på et fagligt vurderet skøn med inspiration fra SØMs vidensdatabase

De økonomiske konsekvenser forbundet med Cool Kids beregnes ud fra estimater fra SØMs vidensdatabase for målgruppen ’Børn og unge med angst, depression eller anden affektiv lidelse (6-13 år)’. I SØM er succesmålet for målgruppen ”mindre kontakt med psykiatrien”, mens formålet med Cool Kids er, at barnet og familien bliver i stand til at håndtere angsten, så den ikke er så indgribende i barnets hverdag.

Hent udgivelsen og beregningen

Du kan læse den økonomiske analyse af Cool Kids ved at hente udgivelsen via linket nedenfor:

Hent Økonomisk analyse af Cool Kids

Beregningen er også tilgængelige i SØM. Det betyder, at du som bruger kan indlæse beregningerne direkte i modellen og justere i tallene og estimaterne efter de lokale forhold.

Hent den nyeste version af SØM 

Om materialet


KONTAKT

Center for Data, Analyse og Metode
som-support@socialstyrelsen.dk

AKTØR

Socialstyrelsen

AKTØRTYPE

Kommune

MATERIALETYPE

  • Input til SØM-beregning: Viden om effekt - resultater
  • Input til SØM-beregning: Viden om omkostninger
  • SØM-beregning

UDARBEJDET

01/10 2019