Håndbog i lovende praksis

Håndbog i lovende praksis er et redskab til at udvikle sociale indsatser på baggrund af elementer i lovende praksis.

Håndbogen er et redskab til at udvikle sociale indsatser på baggrund af elementer i en lovende praksis. Håndbogen giver inspiration til, hvordan arbejdet med at vidensbasere og videreudvikle indsats og praksis kan systematiseres til gavn for børn, unge, familier eller voksne, som er udsatte eller har et handicap.

Formålet med håndbogen er at understøtte den udvikling, der allerede er i gang på sociale tilbud og i andre kommunale foranstaltninger. Den henvender sig til ledere og medarbejdere, der har det daglige ansvar for at udvikle og sikre kvaliteten af de sociale indsatser i kommuner og på sociale tilbud.

Håndbog i lovende praksis bygger videre på "Resultatdokumentation og evaluering: Håndbog for sociale tilbud". Den supplerer den tidligere håndbog med erfaringer og gode råd om udvikling af en vidensbaseret praksis samt erfaringer fra fem kommuner, der har arbejdet med elementerne i projekt "Dokumentation af lovende praksis".

Videopræsentation

Tryk her for stor version

Håndbogens syv temahæfter

Håndbogen består af en introduktion og syv hæfter, som beskriver centrale temaer i arbejdet med at udvikle sociale indsatser og den faglige praksis. I hæfterne indgår vejledning til at beskrive, hvilke sociale indsatser der virker lovende, og hvilke resultater de skaber.

Hæfterne kan bruges hver for sig eller samlet. Tilsammen viser håndbogens syv hæfter skridtene på vejen til at vidensbasere jeres lovende sociale indsatser til udsatte borgere og borgere med handicap.

Hent eller bestil alle hæfterne her

Indsatsbeskrivelser fra fem kommuner

I forbindelse med projektet ”Dokumentation af lovende praksis” (2017-19) er der udarbejdet beskrivelser af konkrete indsatser i de fem deltagende projektkommuner. I indsatsbeskrivelserne præsenteres målgruppen for indsatsen, det teoretiske fundament samt kerneelementer og arbejdsgange. Der er også gennemført en slutevaluering af projektet. I evalueringen beskrives, hvordan de fem projektkommuner har arbejdet med at modne og kvalificere deres indsatser, ligesom hver af de fem indsatser er evalueret. I evalueringen indgår desuden en omkostningsberegning for hver af indsatserne. 

Indsatsbeskrivelserne udgøres af følgende indsatser:

  • Børnegrupper – Indsatsbeskrivelse fra Favrskov Kommune
  • Den intensive spædeindsats – Indsatsbeskrivelse fra Holstebro Kommune
  • Spædbarnsindsatsen – Indsatsbeskrivelse fra Jammerbugt Kommune
  • Spydspidsen – Indsatsbeskrivelse fra Københavns Kommune
  • Den koordinerende familiekonsulent – Indsatsbeskrivelse fra Thisted Kommune.

Læs slutevalueringen og de fem indsatsbeskrivelser fra projektet "Dokumentation af lovende praksis" (2017-2019) her

Typologi for lovende praksis

Typologien for lovende praksis dækker hele det specialiserede socialområde og består af 11 elementer, som vurderes at være karakteristiske for lovende sociale indsatser.

Læs mere om typologien for lovende praksis.

Sidst opdateret 16/09 2020