Indsatstrappen

Indsatstrappen er den faglige ramme for omlægning til tidligere forebyggende indsats.

Den faglige ramme tager udgangspunkt i projektet ”Partnerskab om en tidligere forebyggende indsats”.

Socialstyrelsen indgik i perioden 2015-17 i et partnerskab med en række kommuner om at udvikle en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Evalueringen af partnerskabsprojektet viser, at det i vid udstrækning er lykkedes at ændre brugen af foranstaltninger og indsatser, så de får et tidligere forebyggende sigte.

Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge

Det faglige koncept har fokus på at sætte tidligere ind med kvalificerede indsatser, der understøtter barnets eller den unges udvikling og tilknytning til hverdagslivet. I det faglige koncept indgår indsatstrappen (se figur 1).

Figur af indsatstrappen, som viser trinnene fra tidlig indsats i almenområdet som det laveste trin til anbringelse på institution som det højeste trin
Klik på billedet for at se en stor version

Konceptet om en tidligere forebyggende indsats

Konceptet tilsiger, at der altid skal sættes ind med en indsats på det trin på indsatstrappen, der bedst matcher behovet hos barnet og familien, ligesom der kontinuerligt skal være fokus på at bringe barnet så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt.

Det kræver tæt samspil mellem almenområdet, myndighed og udfører om både tidlig og systematisk opsporing, specialiserede indsatser samt hyppig opfølgning med barn/ung og familie.

Det faglige koncept er beskrevet mere indgående i en udgivelse:

Se udgivelsen: ”Strategisk ramme & Faglig retning – koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner”

Se definition af indsatstrappen på det specialiserede børneområde jf. Serviceloven 

Der er også lavet fire praksisnære film om erfaringer med en tidligere forebyggende indsats:

Se film på YouTube om en tidligere forebyggende indsats

Mål på kort og lang sigt

På kortere sigt er målet med omlægningen en ændring af arbejdsmåder og samarbejdsformer hos myndighed, udfører og aktører i almenområdet, som kan føre til bedre løsninger og fokus på progression for børn og unge i udsatte positioner.  

På længere sigt har omlægningen til formål at forebygge problemudvikling for børn og unge i udsatte positioner, at styrke deres tilknytning til hverdagslivet og at understøtte deres skolegang, læring og trivsel, uanset hvilken indsats de modtager.

To redskaber: Indsatstrappens nøgletal og indsatstrappens udgiftsmodel

Det er erfaringen, at det understøtter omlægnings­processen, hvis der løbende følges op på igangsatte aktiviteter, og kommunen følger målopfyldelsen gennem en række indikatorer. Til dette har Socialstyrelsen udviklet to hjælperedskaber, som kan benyttes til at få indsigt i resultaterne af omlægningsprocessen. 

Det første redskab er "Indsatstrappens udgiftsmodel", som er en beregningsmodel til at opgøre kommunernes udgifter og indtægter på det specialiserede børneområde.

Her kan du læse mere om Indsatstrappens udgiftsmodel 

Det andet redskab er "Indsatstrappens nøgletal", som består af centrale nøgletal, der gør det muligt at følge aktivitetsudviklingen i foranstaltningsmønsteret i kommunerne.

Her kan du læse mere om Indsatstrappens nøgletal 

Sidst opdateret 04/02 2019